Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

Spektralliniernes Forskydning 81 nøjagtigt nok, findes forskudt mod Spektrets violette Ende, naar man sammenlignede Lyset med Lys fra en Lysgiver i Togets Bagende. Dette kan nu overføres paa den faldende Elevator. Tænkte man sig her anbragt en Lysgiver ved Bunden, en Mand med et Spektroskop foroven, skulde han paa Grund af Hastigheds- forøgelsen se en Dopplervirkning, hvorved Spektrallinierne forskydes mod det violette. Men efter Einsteins Lov maa en saadan Virkning af Hastighedsforøgelsen ikke vise sig; den skal ligesom alle andre Virkninger ophæve og ophæves af en Virkning af Jordens Tyngdefelt. Dette maa da for sig taget give en Forskydning af samme Størrelse mod Spektrets røde Ende, en Forskydning, Manden skulde kunne opdage, naar Eleva- toren holdtes stille i Skakten. Da han skal finde en saadan Forskydning, naar han ser mod et lavere Punkt, kan vi slutte, at dybere nede i Feltet, der, hvor Tyngdefeltet er stærkere, skal Lysgivere udsende „rødere“ Lys, d. v. s. færre Lysbøl- ger i Sekundet; Lyssvingningerne maa med andre Ord blive langsommere nærmere ved en Klode. Naturligvis kan Undersøgelserne i Virkeligheden ikke ud- føres, som vi her har tænkt os det. Ikke alene er en frit nedstyrtende Elevator i højeste Grad uegnet til Laboratorium for fredelige fysiske Forsøg, men de Spektralforskydninger og Lyskrumninger, hvorom det drejer sig, vil i det hele taget un- der de smaa jordiske Forhold være saa ubetydelige, at det er ganske haabløst at forsøge paa at paavise dem. En kendelig Indvirkning paa Spektrallinierne kan kun ventes af store Klo- der som Solen og de største Fiksstjerner, og selv der er den som nævnt i Indledningen saa ringe, at der endnu ikke er naaet sikre Resultater. Hvad Lysstraalernes Krumning angaar, er den som anført paavist for Straaler, der kommer fra Fiksstjerner og passerer tæt forbi Solen. Krumningen er imidlertid dobbelt saa stor som den, der umiddelbart synes at fremgaa af de foregaaende Be- tragtninger, og som Einstein ogsaa oprindelig var kommet til. Helge Holst: Vort fysiske Verdensbillede 6