Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

Forfatter: Helge Holst

År: 1920

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn & Kristiania

Sider: 102

UDK: 530

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
Den euklidiske Geometri og Fysikken 83 euklidiske Geometris — Plangeometriens; en Trekant paa Kuglefladen, dannet af tre Storcirkler har saaledes en større Vinkelsum end to Rette. Hvad den tredimensionale Geometri angaar, hersker der større Uenighed om Opfattelsen af de ikke-euklidiske Reglers Betydning. Det, som her interesserer os, er imidlertid blot den euklidiske og ikke-euklidiske Geo- metris Forhold til Fysikken. Som vore rumlige Forestillinger i det hele taget har den euklidiske Geometri sit Udspring i vore Erfaringer med faste flyttelige Legemer. En ret Linie er oprindelig en Kant paa en Kasse el. desl.; vi kalder saadanne Kanter rette, naar de kan glide langs hinanden stadig i Berøring overalt undtagen med det overragende, og naar Berøringen bevares i alle Punkterne under en Drejning, hvis blot to Punkter holdes i Berøring. Vi erfarer, at de Figurer der opbygges af rette Kanter eller af tegnede Linier o. a., der kan slutte til dem, opfylder de eukli- diske Regler. Ganske vist finder vi Afvigelser fra dem; men naar det er gode stive Legemer, vi har med at gøre, bliver Afvigelserne mindre, jo nøjagtigere vi udfører Kanterne, jo tyndere vi tegner Linierne o. s. v. Vi erkender, at de tilbage- blivende Afvigelser skyldes Ufuldkommenheder i Udførelse og Maaling, d. v. s. at de beror paa og ændres med Forhold, der i og for sig er Sagens Natur uvedkommende. — Idet in- gen Legemer er fuldstændig stive og uforanderlige, men æn- dres ved Tryk, Temperatur og andre Indflydelser, fremkom- mer der imidlertid ogsaa herved Afvigelser fra de euklidiske Regler. Men vi gaar ud fra, at naar vi indfører disse Indfly- delser i Beregningen, d. v. s. retter vore Maalestokke og Ure for dem, saa skal vi vende tilbage til den euklidiske Geometris Regler, saa at vi finder dem opfyldt saa nøjagtigt, det kan ventes efter Maaleapparatets Konstruktion, efter den Finhed, hvormed vi kan bedømme Sammenfald o. s. v. Er dette ikke Tilfældet, antager vi, at der er Mangler ved de fysiske Love, vi har benyttet, eller at vi ikke har faaet fat paa alle de vir- kende Aarsager. I denne Forstand kan vi sige, at vor fysiske 6*