Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori
Forfatter: Helge Holst
År: 1920
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn & Kristiania
Sider: 102
UDK: 530
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Den euklidiske Geometri og Fysikken
83
euklidiske Geometris — Plangeometriens; en Trekant paa
Kuglefladen, dannet af tre Storcirkler har saaledes en større
Vinkelsum end to Rette. Hvad den tredimensionale Geometri
angaar, hersker der større Uenighed om Opfattelsen af de
ikke-euklidiske Reglers Betydning. Det, som her interesserer
os, er imidlertid blot den euklidiske og ikke-euklidiske Geo-
metris Forhold til Fysikken.
Som vore rumlige Forestillinger i det hele taget har den
euklidiske Geometri sit Udspring i vore Erfaringer med faste
flyttelige Legemer. En ret Linie er oprindelig en Kant paa en
Kasse el. desl.; vi kalder saadanne Kanter rette, naar de kan
glide langs hinanden stadig i Berøring overalt undtagen med
det overragende, og naar Berøringen bevares i alle Punkterne
under en Drejning, hvis blot to Punkter holdes i Berøring.
Vi erfarer, at de Figurer der opbygges af rette Kanter eller af
tegnede Linier o. a., der kan slutte til dem, opfylder de eukli-
diske Regler. Ganske vist finder vi Afvigelser fra dem; men
naar det er gode stive Legemer, vi har med at gøre, bliver
Afvigelserne mindre, jo nøjagtigere vi udfører Kanterne, jo
tyndere vi tegner Linierne o. s. v. Vi erkender, at de tilbage-
blivende Afvigelser skyldes Ufuldkommenheder i Udførelse
og Maaling, d. v. s. at de beror paa og ændres med Forhold,
der i og for sig er Sagens Natur uvedkommende. — Idet in-
gen Legemer er fuldstændig stive og uforanderlige, men æn-
dres ved Tryk, Temperatur og andre Indflydelser, fremkom-
mer der imidlertid ogsaa herved Afvigelser fra de euklidiske
Regler. Men vi gaar ud fra, at naar vi indfører disse Indfly-
delser i Beregningen, d. v. s. retter vore Maalestokke og Ure
for dem, saa skal vi vende tilbage til den euklidiske Geometris
Regler, saa at vi finder dem opfyldt saa nøjagtigt, det kan
ventes efter Maaleapparatets Konstruktion, efter den Finhed,
hvormed vi kan bedømme Sammenfald o. s. v. Er dette ikke
Tilfældet, antager vi, at der er Mangler ved de fysiske Love,
vi har benyttet, eller at vi ikke har faaet fat paa alle de vir-
kende Aarsager. I denne Forstand kan vi sige, at vor fysiske
6*