Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

Einsteins almene Relativitetsteori 84 Forskning hidtil har hvilet paa et euklidisk Grundlag, og at vor naturlige Rum- og Tidsopfattelse er nøje knyttet til den euklidiske Geometri. Forholdet belyses klart ved et Eksempel. Den berømte ty- ske Matematiker og Fysiker Gauss gjorde for mange Aar siden et Forsøg paa at paavise en mulig Afvigelse fra den euklidiske Geometri, idet han herved benyttede Lysstraaler, der skulde være rette Linier, naar de forløber i ensartet Stof. Han opstillede paa tre Punkter — Brocken, Hohehagen og Inselberg — Sigteinstrumenter og undersøgte, om Summen af Vinklerne i den af Sigtelinierne dannede Trekant var nøj- agtigt to Rette. Ved Forsøget fandtes nu ingen Afvigelse herfra som ikke lod sig forklare ved Maalingens Usikkerhed. Men lad os tænke os, at man virkelig havde opdaget en Af- vigelse, som ikke lod sig forklare paa denne Maade eller ved nogen kendt Indflydelse. I Stedet for straks at opgive den euklidiske Geometri vilde man da naturligt stille sig det Spørgsmaal, om den fundne Afvigelse ikke kunde forklares ved en eller anden hidtil ukendt Indflydelse, f. Eks. af Jord- kloden, paa Lysstraalerne. Viste det sig da, at man kunde opstille en saadan Lov for en vis Krumning af Lysstraalerne under Paavirkning af Stofmasser, at man dermed ikke alene kunde gøre Rede for den fundne Afvigelse ved Jordens Ind- flydelse, men ogsaa finde Loven bekræftet i andre Tilfælde*), saa havde det aabenbart her vist sig som en god og frugtbar Grundsætning for den fysiske Forskning at forudsætte den euklidiske Geometris Gyldighed og søge at finde de fysiske Aarsager og de fysiske Love ud fra dette Grundlag. Vi staar da overfor det Spørgsmaal, om vi behøver at stille *) Der bliver overhovedet kun Mening i at tale om fysiske „Love“ derved, at de samme Regler kan anvendes paa forskellige Steder og til forskellige Tider — overalt, hvor vi træffer „fysiske Individer“ (Kloder, Atomer o. s. v.) af samme Art under tilsvarende Forhold. Drejede det sig kun om et enkelt individuelt Forhold, kunde man altid vilkaarligt tillægge faste Legemer saa- danne Ændringer, Lysstraaler saadanne Krumninger o. s. v., at man fik de euklidiske Regler tilfredsstillede.