Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

86 Einsteins almene Relativitetsteori f. Eks. Svingninger til at foregaa langsommere, er det rime- ligt at antage en lignende Indflydelse af en Flytning fra en Rumegn til en anden, hvor Neutralfeltet er stærkere eller svagere. Der er Grunde til at tro, at vi ved at gaa til Egne med stærkere Neutralfelt, altsaa ind imod en stor Klode som Solen, faar en Sammentrækning af Legemer og en For- øgelse af Svingningsperioder, saa at f. Eks. Lyssvingningerne her bliver langsommere, hvilket sidste stemmer med Ein- steins Ækvivalenslov. Lad os tænke os, at vi har en Bjælke, L Fig. 16, først i et ensartet Felt langt fra alle Kloder, og at vi derefter fører Fig. 16. En Bjelke krummes i en Klodes Felt. den ind i Nærheden af en Klode og anbringer den her i en Retning vinkelret paa Retningen til Kloden eller med andre Ord paa Tyngderetningen. Den vil da i det hele blive lidt mindre, fordi Feltet her er stærkere; men Siden L2, der vender ind mod Kloden, skal forkortes lidt stærkere end den anden Side Lu fordi den er Kloden nærmere; men heraf følger, at Bjælken maa krumme sig lidt. Vi kan imidlertid ikke uden videre ved Maalinger opdage denne Krumning (i alt Fald naar Bjælken er meget lille i Forhold til Kloden), fordi Krumningen eller Fortrækningen ogsaa har angrebet Maaleapparaterne. Vi maa altsaa i et Tyngdefelt regne med, at Linier, som vi ved Maalinger finder rette, i Virkeligheden har en ganske svag Krumning. Vi vil nu vende tilbage til Elevatoreksemplet. Dersom vi ved Maalinger finder, at Elevatoren har en god, regelmæssig