Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

87 Lysets dobbelte Krumning Kasseform, vil den altsaa i Virkeligheden være noget for- trukken ; Bund og Loft vil være svagt krummede, og en Stang, der gaar tværs igennem den fra Væg til Væg, og som vi anser for at være retlinet, er svagt krum, f. Eks. som Linien ABX i Fig. 17. Dersom nu Lysstraaler gik i rette Linier i Tyngdefeltet, vilde en Lysstraale, der udsendtes fra A i en Retning vinkelret paa Elevatorvæggen træffe den mod- satte Væg i et Punkt B lidt over det Punkt Bn som man troede laa lige overfor A, og man vilde da deraf kunde op- dage Stangens Krumning (med mindre man antog, lerne krummede opad). Falder nu Elevatoren, saa tet B, naar til Stillingen B2, medens Lys- straalen gaar fra Væg til Væg, vilde Straa- len ramme saa langt som BB3 over det at at Straa- Punk- len ramme saa langi som dd3 over uer Punkt, man ansaa for at ligge lige overfor A. Men hvis Einsteins Ækvivalenslov skal være opfyldt, saa at alle Tyngdens Virknin- ger synes ophævet under Faldet, maa Lys- straalen da krumme saa stærkt, at den naar helt ned til B2, altsaa stærkere end det udlededes tidligere, da vi ikke tog Linier- nes Krumning med i Betragtning. Ud fra simple Antagelser om Sammenhængen mellem Sammentrækninger, Lyshastighedens Størrelse, hedsvæksten under Faldet, kan man naa til det Resultat, at Lysets Krumning netop bliver det dobbelte af det oprindelig a2 Fig. 17. Lysets Gang i en faldende Ele- vator. Legemernes og Hastig- i A B i i beregnede. Einsteins Fremgangsmaade er en væsentlig anden; men man tør dog betegne det ovenfor antydede som en Slags Oversættelse af Einsteins Love paa almindeligt fysisk Sprog, og der er da intet ikke-euklidisk i det. Vilde nogen spørge, om de Krumninger, som skjuler sig for vore Maalinger, nu ogsaa kan betragtes som reelle, kan man som Svar herpaa anstille en Betragtning af lignende Art som ved den roterende Skive S. 62. Lad i Fig. 18 R være