Vort Fysiske Verdensbillede
Og Einsteins Relativitetsteori

88 Einsteins almene Relativitetsteori eri mægtig Ring, der i den første Tegning antages at befinde sig i et ensartet Neutralfelt. Vi tænker os den nu flyttet og lagt uden om en Klode K. Den vil derved i det hele blive en Smule mindre, fordi Kloden gør Feltet stærkere; tillige vil hvert Stykke af Ringen nu søge at krumme sig lidt stærkere; men de kan ikke komme til det, fordi de er indføjet i Ringen, Fig. 18. En Klodes Indflydelse paa en Ring og en Stang. og Omkredsen i denne kan ikke have stærkere Krumning end den, der svarer til Radius i Cirklen. Men hvis der løst paa Ringen ligger en Stang S, der oprindelig har samme Krumning som Ringen, saa vil den nu som antydet i den anden Tegning krumme sig lidt stærkere, og man vil da kunne iagttage denne Ekstrakrumning. Dersom vi ikke nøjes med at betragte Linier og Lysstraa- ler, som er rettet vinkelret — eller omtrent vinkelret — paa Tyngderetningen, men Linier, Straaler og Bevægelser i vil- kaarlig Retning, bliver Forholdene langt mere indviklede, og det er derfor f. Eks. vanskeligt at se, hvorledes man fra et euklidisk Synspunkt paa naturlig Maade kan gøre Rede for Drejningen af Merkursbanens Storakse (se S. 10). Vi vil imidlertid forsøge mere i Almindelighed at give en Antydning af noget væsentligt for Einsteins Teori og dens Forhold til det euklidiske; men vi maa rigtignok herved nøjes, med en „Lignelse“.