Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

6 man først nedsætter alle Toldsatser til de yderste Grænser og saa bagefter begynder at forhandle; jeg tror ikke, det finder Sted i noget andet Land. Jeg tror, man der er gaaet den modsatte Vej; man har først forhøjet Toldsatserne og er derefter begyndt at forhandle. Men vi forstaar det naturligvis bedre herhjemme! Endelig turde der være god Grund til, som det er frem- hævet af andre ærede Talere, at vente med at forandre Sukker- beskatningen, indtil man ser, hvorledes det gaar til Efteraaret med Brysseler-Konventionen. Men alt det har naturligvis ikke noget at sige, vi behøver jo ikke at tage Hensyn til, hvad der sker i den store Verden. Den højt ærede Finansminister sagde: Vi følger ikke Tidsaanden. vi er ikke nødt dertil. Den højtærede Minister indrømmer, at det ikke er nogen god Tid for en frihandlerisk Reform, ikke en Gang saa god som i 1896—97 eller i 1899—1900, men han er i det lykkelige Tilfælde at kunne byde paa en Toldreform, som yder Statskassen for- mindsket Indtægt. Jeg kan kun udtale min Beundring for den højtærede Minister, at han har det Mod trods Tidsaanden og trods den protektionistiske Stemning, som gjør sig stærkere og stærkere gjældende, at sætte den lille danske Skude ud paa det store Verdenshav; der hører Mod til at paatage sig det Ansvar paa et Tidspunkt, hvor Karteller, Truster, Toldskranker og Ringe truer den danske Erhvervsvirksomhed fra alle Sider, og faa Maa- neder før der i England sammentræder en Kolonikonference med et saa skæbnesvangert Formaal som det, jeg har nævnt! Der reformeres paa Slump! Men jeg vil samtidig tillade mig at udtale min store Tvivl om Berettigelsen til at paatage sig Ansvaret for noget, der griber ind i vort Samfund paa en Maade, der ikke er at beregne. Og jeg er saa heldig i saa Henseende at kunne støtte mig til den højtærede Ministers egne Ord, idet han i det andet Ting udtalte: »Det er til syvende og sidst i hvert enkelt Tilfælde paa Slump, hvor man skal sætte Tallet. Hvis jeg siger 2 Øre paa Pundet, er der ingen Mennesker, der kan bevise, at det ikke er det rigtige. Det kan ikke lykkes dem, der vilde staa op og sige 3 Øre, at bevise det. Eller omvendt, hvis jeg siger 3 Øre, kan ingen staa op og bevise det modsatte. Det er til syvende og sidst et Skøn«. Efter at den højtærede Minister har udtalt disse for vore Erhverv saa beroligende Ord om, at Toldsatserne hviler paa