Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

19 vold, fordi vi herhjemme skal foretage et Eksperiment! Men Spørgsmaalet om Værditold er langt fra en Sag, der alene ved- rører Industrien og dens Beskyttelse; det griber paa en øde- læggende Maade ind i de Handelsvirksomheder, der driver Eks- port- eller Transithandel paa Udlandet. Værditoldsystemet, som det er foreslaaet af det socialdemokratiske Parti i Folketinget, vil være absolut dødbringende, bl. a. for enhver Eksportforret- ning i Manufaktur, Galanteri og Isenkram med deres mange- artede Varer; thi det vil være fuldstændig umuligt samtidig med Ekspeditionen af Varerne at kunne præstere Bevis for Værdien af disse. Det skal være mig en Fornøjelse til Toldudvalget eller andre at levere Bevis for min Paastands Rigtighed. Forøgelsen af Indførselen fra Udlandet. Den højtærede Finansminister har udtalt, at jo mere Ud- viklingen skrider frem i et Samfund, desto mere indfiltrede er de forskjellige Samfundsklassers Interesser med hinanden; vi kan ikke lave et Krak i et Hjørne af Samfundet, uden at det føles i andre Dele af det. Jeg er fuldstændig enig med den højtærede Finansminister i dette, men naar det saa er udtalt i sin Tid af Mindretallet i Toldkommissionen og ogsaa af andre, dog neppe med saa stærke Udtryk, at Nedsættelsen af den fore- slaaede Toldbeskyttelse vil forøge den udenlandske Indførsel her til Landet til det dobbelte af den nuværende Varemængde, ja mere endnu, saa vil der jo netop laves et Krak, der vil føles i alle Dele af Samfundet. Vor Indførsel fra Udlandet af Industri- og Haandværksprodukter androg i 1905 231 Mill. Kr. Det var ikke Raastoffer, men udelukkende færdige Varer. Tror nu den højtærede Minister, at en Stigning af Indførselen til det dobbelte, altsaa til 400—450 Mill. Kr. aarlig vil gaa af uden Krak? Af alt, hvad der er sagt og skrevet under vore ulykkelige Toldkampe, er der intet, forekommer det mig, der er saa usma- geligt, og jeg tager ikke i Betænkning at sige saa letsindigt som dette. Jeg tvivler paa, at nogen, der har været med til at underskrive denne Mindretalsbetænkning, har gjort sig det klart, hvad det vil sige, at Indførselsen hertil vil blive forhøjet med 200 ä 250 Mill. Kr. aarlig. Det vilde blive et Krak som i Be- gyndelsen af det forrige Aarhundrede, et Krak, lige ødelæggende for Byerne og for Landbruget. ThiJ Sagen er den, man kan ikke uden videre borttage Trediedelen eller Fjerdedelen af en Produktionsvirksomhed,