Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

Forfatter: Sekretær Jul. Wulff

År: 1908

Sider: 31

UDK: 337 Haan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 309 Forrige Næste
6 Kr. gaar til Funktionærgager, Handelsrejsende o. desl., de reste- rende 13x/2 Mill. Kr. fordeler sig gjennem et System af mang- foldige Kanaler — som er antydede i den ovennævnte Gruppe — ud over hele den danske Befolkning og bliver til Indtægt (Ar- bejdsløn) for Tusinder af Mennesker foruden dem, der i snævrere Forstand er beskæftigede i Væveindustrien som Arbejdsgivere og Arbejdere. Disse Mill. Kr. skal udredes; der bliver da af de 24 Mill. Kr. kun 10r/2 at dele mellem selve Fabrikkernes Aktio- nærer, overordnede Ledere, Handelsrejsende og Arbejdere. Og paa lignende vidtforgrenet Vis fordeles Udbyttet i al Produktionsvirksomhed — saadan bliver hele vor Nationalindtægt til. Dette giver allerede en Forudanelse om det, vi skal komme til; enhver forstaar allerede nu, at naar der lægges Told paa Væve- riernes Varer, saa er det ikke, for at Aktionærerne skal faa lx/2 Mill. Kr., men for at hele Landet skal faa 24 Mill. Kr. II. Arbejdere og Arbejdsgivere: deres fælles Interesser. Det fælles Værn imod Udlandet. Med den indbyrdes Kamp mellem Arbejdsgivere og Arbejdere kan Toldspørgsmaalet aldeles ikke sammenblandes. Om Toldbe- skyttelsen kan et af to være muligt: Enten er den en for Lan- dets Erhverv unyttig og ligegyldig Ting — og saa er den lige interesseløs for Arbejdsgivere og for Arbejdere. Eller den er et vigtigt og uundværligt Forsvar for Landets økonomiske Inter- esse imod Udlandet — og i saa Fald er den lige nyttig og uundværlig for Arbejdere og Arbejdsgivere, saa sandt som det er disse to Parter, der i Forening skaber Landets indtægts- givende Produktion. I saa Fald befinder de to Parter sig i samme Situation som Borgerne i en belejret Stad; de strides maaske med hinanden om Magten i Byen eller om dens Styrelsessæt — men saa snart Signalerne melder, at Fjenden rykker mod Voldene, iler begge Parter derop for med forenede Kræfter at afslaa Angrebet. Par- terne kan maaske til daglig Brug være meget hæftige Modstandere af hinanden, som Tilfældet f. Eks. ofte har været i en By mellem Aristokrater og Demokrater, men saa længe det fjendtlige Angreb varer, opsætter de deres indbyrdes Strid — og de gjør meget