Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908
Forfatter: Sekretær Jul. Wulff
År: 1908
Sider: 31
UDK: 337 Haan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
Kr. gaar til Funktionærgager, Handelsrejsende o. desl., de reste-
rende 13x/2 Mill. Kr. fordeler sig gjennem et System af mang-
foldige Kanaler — som er antydede i den ovennævnte Gruppe —
ud over hele den danske Befolkning og bliver til Indtægt (Ar-
bejdsløn) for Tusinder af Mennesker foruden dem, der i snævrere
Forstand er beskæftigede i Væveindustrien som Arbejdsgivere og
Arbejdere. Disse Mill. Kr. skal udredes; der bliver da af
de 24 Mill. Kr. kun 10r/2 at dele mellem selve Fabrikkernes Aktio-
nærer, overordnede Ledere, Handelsrejsende og Arbejdere.
Og paa lignende vidtforgrenet Vis fordeles Udbyttet i al
Produktionsvirksomhed — saadan bliver hele vor Nationalindtægt
til. Dette giver allerede en Forudanelse om det, vi skal komme
til; enhver forstaar allerede nu, at naar der lægges Told paa Væve-
riernes Varer, saa er det ikke, for at Aktionærerne skal faa lx/2
Mill. Kr., men for at hele Landet skal faa 24 Mill. Kr.
II. Arbejdere og Arbejdsgivere: deres fælles Interesser.
Det fælles Værn imod Udlandet.
Med den indbyrdes Kamp mellem Arbejdsgivere og Arbejdere
kan Toldspørgsmaalet aldeles ikke sammenblandes. Om Toldbe-
skyttelsen kan et af to være muligt: Enten er den en for Lan-
dets Erhverv unyttig og ligegyldig Ting — og saa er den lige
interesseløs for Arbejdsgivere og for Arbejdere. Eller den er
et vigtigt og uundværligt Forsvar for Landets økonomiske Inter-
esse imod Udlandet — og i saa Fald er den lige nyttig og
uundværlig for Arbejdere og Arbejdsgivere, saa sandt som det
er disse to Parter, der i Forening skaber Landets indtægts-
givende Produktion.
I saa Fald befinder de to Parter sig i samme Situation som
Borgerne i en belejret Stad; de strides maaske med hinanden
om Magten i Byen eller om dens Styrelsessæt — men saa snart
Signalerne melder, at Fjenden rykker mod Voldene, iler begge
Parter derop for med forenede Kræfter at afslaa Angrebet. Par-
terne kan maaske til daglig Brug være meget hæftige Modstandere
af hinanden, som Tilfældet f. Eks. ofte har været i en By mellem
Aristokrater og Demokrater, men saa længe det fjendtlige Angreb
varer, opsætter de deres indbyrdes Strid — og de gjør meget