Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

11 Hvorfor benytter England kun Finanstold? Overfor det nylig anførte vil mangen Læser spørge: Hvad kan dog være Aarsagen til, at det engelske Frihandelssystem har gjort sig det til Princip kun at benytte Told af saa uheldig Virk- ning overfor den store Befolkning? Hvilke endnu mere uheldige Sider kan dog Beskyttelsestold have, siden man foretrækker Fi- nanstold for den? Overfor dette fuldstændig naturlige og berettigede Spørgsmaal er det nødvendigt i nogle faa Ord at pege paa Frihandelens Ud- vikling i England. Først dette: Beskyttelse er det gamle, hævdvundne og hele Verden over benyttede Middel til Fremhjælp af Nationernes øko- nomiske Udvikling. Om dets Evne til at yde saadan Hjælp er der ingen Tvivl; selv en Mand som Peschcke Køedt indrømmer f. Eks. om den svenske Toldbeskyttelse: »Det kan ikke nægtes, at Sverigs Industri har taget et stærkt Opsving under de sidste 15 Aars Toldbeskyttelse. Man har rundt om i Landet oprettet nye Fa- brikker, der har givet Beskjæftigelse til et stærkt voksende Antal svenske Arbejdere, og disse har i de fleste Fag opnaaet højere Løn end tidligere.«*) Frihandelssystemet derimod er kun 60 Aar gammelt; det trængte nemlig igjennem i England i Aaret 1846. Og hvad der særlig maa bemærkes med Hensyn til dets Tilblivelseshistorie: det var ikke en mod Industritold rettet Bevægelse — det var det engelske Landbrug, det tog Sigte paa. Den store engelske Industri- magt er udviklet under Aarhundreders høje Beskyttelse, og allerede paa Napoleonstiden (før 1815) var England som bekjendt naaet frem til at være alle andre Nationer overlegent paa Industriens Omraade; men i Aarene omkring 1840 arbejdede den engelske Industri under et stærkt Tryk, og navnlig gjaldt dette dens Ar- bejdere. De henvendte sig da til Fabrikanterne om højere Løn, men afvistes med, at Lønforhøjelse vilde gjøre Konkurrence med Ud- landet umulig; i Lønforhøjelsens Sted gav man dem derimod An- visning paa at søge den høje engelske Landbrugsbeskyttelse nedsat Det var den, sagde man, der gjorde det altfor dyrt for Arbejdern» at leve; de trængte ikke til højere Løn, men til billigere Brød — saa vilde alt blive godt. Hermed var Korntoldbevægelsen aabnet; den lededes af engelsk Fabrikanter - Hovedføreren, Cobden, var saaledes Bomuldsfabri kant — og Hærens Gros var Englands Fabrikarbejdere. Den en- gelske Korntold var den Gang unægtelig meget høj — indtil 15 Kroner Told af en Tønde Hvede; og denne Told, hed det, blev misbrugt af Englands Landmænd. »Uden nogen Nødven- dighed«, sagde man, »benyttede Godsejerne Tolden paa den uden- landske Hvede til at fordyre deres egen Hvede med Toldens fulde Beløb, og disse rige Folk hævede derigjennem en blodig Skat af •) »Berlingske Tidende« for 2. Januar 1904.