Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

18 Pris og derved bliver »en Skat, som alle vi Forbrugere maa ud« rede til nogle faa Privatmænd«, til »et blodsugende Millionær- Aristokrati.« Det er denne Lære, der er Frihandelens Hovedhjørnesten. Hvis Læren er rigtig, saa forstaar vi, at man kan komme til det i England gjældende Standpunkt: Hellere Told til Statskassen, er den end nok saa ubehagelig, end Told til en lille Klikke af Privatmænd. Men er Læren rigtig? Det er dette Hovedspørgs- maal for vort Vedkommende, som vi maa have klaret, inden vi bestemmer os for »en Toldreform i Frihandelsretning« eller »i Beskyttelsesretning«. Og vi maa ligeledes have det klaret, inden vi gjør os bekjendt med den anden Del af Universitets Under- søgelse over Arbejdernes Toldbyrde — den, der handler om Be- ekyttelses-Toldbyrden paa en Arbejderfamilie her i Landet; ellers forstaar vi ikke denne Undersøgelses Resultat. Hvorledes skal vi nu komme til Klarhed om den Maade, hvorpaa Beskyttelsestold virker? Vi kan undersøge Forholdet for en bestemt Vares Vedkommende, og vi vil hertil vælge en af de meget faa Landbrugsfrembringelser, som her til Lands er beskyt- tede, nemlig Ost. Grunden til, at vi vælger derpe Vare, er den særegne Maade, hvorpaa dens Produktion nutildags finder Sted. De allerfleste andre Varer frembringes i en Privatmands lukkede Værksted, hvor det ikke altid er let at faa Rede paa, hvad der foregaar; men saagodtsom al Produktion af Ost finder i vore Dage Sted i Andelsmejerier — en Art offentlige Institutioner, hvor ikke alene de Tusinder af Andelshavere, men saagodtsom enhver kan faa Oplysning om alle Forhold vedrørende Varens Produktion, saavelsom om dens Salgspris. Nu er Tolden paa Ost 5 Skilling eller ca. 1OV2 Øre f°r Pundet, og den almindelige Mejeriost sælges for Tiden fra Mejerierne for 13—14 Øre Pundet. Hvad vi skal have at vide, er da dette: Er Osteprisen her i Landet virkelig lO1^ Øre højere, end den vilde være, hvis vi slet ingen Told havde? Med andre Ord: Skulde den naturlige Ostepris være 2x/2—3l/2 Øre Pundet i Stedet for 13—14? Stikker »Ostefabrikanterne« altsaa lO1^ Øre i Lommen som »uret- færdig Told fordyrelse« paa vor — Forbrugernes — Bekostning? Alt dette skal være Tilfældet, hvis den engelske Læresætning er Sandhed; er det ikke Tilfældet, saa er den ikke Sandhed! Her nyder vi nu Fordelen af at benytte Ost som Eksempel: Tusinder af Mennesker hele Landet over vil straks svare os: Sæt- ningen er ikke Sandhed. Ost kan ikke produceres for mindre end 12 Øre Pundet; al Tale om, at en Pris af 14 Øre skulde indeholde en Toldfordyrelse af 10 % Øre, er altsaa meningsløs. Og Ost sælges ikke altid for 14 Øre; faar man kun 10y2 Øre for den, skulde dens sande Pris da være Nul? Eller hvis man, som Tilfældet ofte har været, maa sælge sin Ost for 8 Øre, skulde dens sande Pris da være under Nul? Nej, Forholdet er det ialfald for denne Vares Vedkommende — at den ikke er fordyret med Beskyttelsestoldens Beløb. Det kan ikke hjælpe at ville sig«