Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908
Forfatter: Sekretær Jul. Wulff
År: 1908
Sider: 31
UDK: 337 Haan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
Maader, kan Antallet af saadanne Fabrikker eller Værk-
steder tiltage — og paa disse aktive Fags Vækst beror
da hele det øvrige Samfunds Fremgang, derunder ogsaa
Bygningsfagenes og de andre passive Haandværksfags. De
aktive Fag er for et Lands Haandværk og Industri det samme,
som »Dannelsesvævet« er for en Plantestængel: det Livs-
centrum, hvorfra al Vækst udgaar.
Vokser Antallet af de aktive Haandværks- og Industri-
fags Udøvere, saa bliver der Brug for flere Fabriks- og
Værkstedsbygninger saavelsom for flere Beboelseshuse for
Fabrikanter, Arbejdere og Funktionærer; der bliver Brug for
mere Kjød og Brød, for en større Forsyning af Vand, Gas
og Elektricitet, for flere Barbere og Vaskerier — og saa
blomstrer alle de passive Fag, som skaffer disse Fornøden-
heder til Veje. Men staar de aktive Industrifag stille i en
By, eller endnu værre: gaar de tilbage i Tal og Fortjeneste,
saa faar det Følger for de passive Fag, som vi allesammen
godt kjender — ledige Lejligheder, Byggeriets Standsning,
Mangel paa Kjøbeevne overfor alle de stedbeskyttede Fags
Frembringelser. Og overfor disse Onder staar selve de
passive, stedbeskyttedc Fag ganske hjælpeløse; de har kun
ét Haab: at der paany maa komme Liv i de aktive Indu-
strifags Indvikling, saa de i stigende Grad kan blive i Stand
til at erobre Arbejde og Fortjeneste fra Udlandet. Og dertil
er det jo, Toldbeskyttelsen skal støtte dem.
Hvad koster Toldbeskyttelsen de ube-
skyttede Fag?
Vi har nu set, at det er meget langt fra, at Toldbe-
skyttelsen er uden Interesse for de naturbeskyttede Byg-
nings- og andre Haandværksfag; den er i Virkeligheden
lige saa fuldt om end indirekte — et Livsspørgsmaal
for dem som for selve de beskyttede Fag. Men naar det
er I ilfældet, saa vil det jo selvfølgelig kunne lønne sig for
de ikke beskyttede Fag at bære en Byrde — en Skat —
til de beskyttede Fag, forudsat da at Byrden ikke er
større end Fordelen. Det drejer sig da om at faa at vide,
hvor stor denne Byrde er.
Den, der vil vide Besked herom, maa først og frem-
mest — som altid i Toldspørgsmaalet — gjøre sig For-
skjellen klar imellem Finanstold og Beskyttelsestold. Hvad
vi allesammen betaler: Told af Kaffe og The, Ris og Sago,