Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

16 at der maa sælges med Tab. Aabenbart er det da, at en Magt af den Betydning kan man ikke lade ude af Betragtning, naar man drøfter Tolds Indflydelse paa Varepriser. At theoretisere paa dette Omraade uden Hensyn til Konkurrencen er aabenbart ikke bedre, end det vilde være at. konstruere Flyvemaskiner uden Hensyn til Tyngdeloven. „Den fattige Mands Frakke.“ Den danske Forbruger betaler altsaa ikke sin Ost dyrere, fordi vi har Beskyttelsestold paa denne Vare, og det uagtet Tolden udgjør 70—80 pCt. af den simple Mejeriosts Værdi. Men for- holder det sig nu anderledes med andre Varer? Nej — Konkurrencen virker overalt paa samme Maade. Lad mig ved Siden af Osten nævne et eneste Eksempel paa en Indu- strivare, nemlig Klæde. Jeg vælger dette Eksempel, fordi denne Vare har spillet en stor Rolle i Frihandelsagitationen. Hvem har vel undgaaet i Frihandelstaler at høre Historien om »den fattige Mands Frakke«? Den lyder saaledes omtrent: »Vi har Told paa uldent Klæde, 66 Øre for Pundet. Men se nu den Uret, som denne Told gjør: En rig Modeherre promenerer paa Kjøbenhavns Østergade i et elegant Sæt Tøj; det er dyre Stoffer, men lette og fine, saa de vejer kun lidt. Lad os sige, at Frakken vejer lx/2 Pund — det er kun 1 Krone i Told; det slipper han med. Men herude paa Marken gaar en fattig Husmand eller Arbejder; hans Klædning er af simplest© og billigste Stof, men det er tykt og grovt, saa det vejer meget :— to tre Gange saa meget som den førnævnte Modeherres. Altsaa maa den fattige Arbejder betale 2—3 Gange saa meget i Told af sin fattige Frakke som hin af sin elegante Dragt.« Hvor kan denne Fortælling ikke lyde bestikkende? Hvem har ikke hørt den og følt sig oprørt over den Toldskat, der kunde virke saa uretfærdigt? Og dog er hele Historien Fantasi — uden ringeste Spor af Virkelighed bag sig. Thi Konkurrencen virker i Klædefabrikationen ganske som i Ostefabrikationen; det simple Klæde er dansk Fabrikat, og netop denne Vare, der har det store Forbrug, tilvirkes under det stærkeste Pres af Konkur- rence. Alle Klædefabrikanter forfærdiger det, og alle skal sælge det; Følgen er den, at ogsaa for denne Vares Vedkommende bliver Prisen trykket ned til Lavmaalet. Den fattige Mand betaler ikke 2—3 Gange saa meget i Told som Modeherren; han betaler slet ingen Told — hans Frakke vilde ikke blive en Smule billigere, hvis vi afskaffede al Tolden. Men Modeherren, der benyttede Stoffer fra Paris, maatte selvfølgelig betale Tolden ved Varens Indførsel — ligesom Forbrugeren af ægte Schwejzerost uund- gaaelig maa betale Ostetold. Se, for Klædefabrikationens Vedkommende er Forholdene ikke saa gennemsigtige som for Ostens; her er ikke enhver i