Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

Forfatter: Sekretær Jul. Wulff

År: 1908

Sider: 31

UDK: 337 Haan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 309 Forrige Næste
4 Byrder, fuldstændig uholdbar. I det hele taget viser nærmere Eftertanke paa dette Omraade, at Delingen af Erhvervene i „produktive“ og „uproduktive“ er uden Mening; ethvert af Landets Erhverv yder sit Bidrag til Nationens samlede Indtægt gjennem den Produktion, det iværksætter — og Produktion af aandelig Natur er ikke af mindre haandgribelig Værdi end materiel Produktion. Skolelærerens Gerning f. Eks. er ingenlunde mindre produktiv end Grøftegraverens eller Høstkarlens; Undervisningen er en Livsværdi, som skal tilvejebringes, lige saa nødvendig for ved- kommende Individ som materiel Føde. Det er i Kraft af Arbejdsdelingens Princip, at Undervisningen er lagt som Specialitet i Lærerens Haand; var Læreren der ikke, saa maatte Forældrene meddele Undervisningen, og de Timer, der da anvendtes dertil, maatte tages fra deres Arbejde i Landbrug, Industri eller andet saakaldt „produktivt Arbejde“. Lærerens Arbejde er altsaa i hvert Fald saa meget værd som det Arbejde, Forældrene vilde forsømme ved at undervise i Stedet for deres faglige Erhverv; underviser Læreren bedre end Forældrene — hvad han uden Tvivl gjør — er hans Arbejde mere værd end Forældrenes for- sømte Arbejdstimer. Dette er Arbejdsdelingens Fortrin — Aar- sagen til, at dette System er trængt igjennem. Og som med Lærerens gaar det med Lægens, Videnskabs- mandens og alle andre saakaldte „uproduktive“ Erhvervs Gjerning — endnu mere da med Haandværkets og Industriens. Hver udfører selvstændigt sin nyttige (og derfor værdifulde) Gjerning, og Produktionsværdierne ombyttes (udveksles) indenfor vort hjemlige Samfund lige saa fuldt som i Samkvemmet mellem Nationerne. Naar Landbrugets Bidrag slet ikke er særlig stort, hænger det jo sammen med det velbekjendte Faktum, at Landbruget ingenlunde er noget særlig lønnende Erhverv; dets Udbytte er noget mindre end Nationens Gjennemsnitsudbytte — et Forhold, som ikke forandres ved, at Landbruget sidder inde med en forholdsvis betydelig Del (43 Procent) af Nationens Formue; thi at Land- brugets Indtægt er forholdsvis lav, siger jo kun det samme, som at det ikke forrenter Formuen stærkt. Landbrugseksporten kan ikke gjøre alt. I nøje Sammenhæng med de Opfattelser, vi i det foregaaende har søgt at rette, staar den ikke mindre udbredte Forestilling, at det er Landbrugets Udførsel; som dækker vore Indkjøb fra