Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908
Forfatter: Sekretær Jul. Wulff
År: 1908
Sider: 31
UDK: 337 Haan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
Byrder, fuldstændig uholdbar. I det hele taget viser nærmere
Eftertanke paa dette Omraade, at Delingen af Erhvervene i
„produktive“ og „uproduktive“ er uden Mening; ethvert af Landets
Erhverv yder sit Bidrag til Nationens samlede Indtægt gjennem den
Produktion, det iværksætter — og Produktion af aandelig Natur
er ikke af mindre haandgribelig Værdi end materiel Produktion.
Skolelærerens Gerning f. Eks. er ingenlunde mindre produktiv
end Grøftegraverens eller Høstkarlens; Undervisningen er en
Livsværdi, som skal tilvejebringes, lige saa nødvendig for ved-
kommende Individ som materiel Føde. Det er i Kraft af
Arbejdsdelingens Princip, at Undervisningen er lagt som Specialitet
i Lærerens Haand; var Læreren der ikke, saa maatte Forældrene
meddele Undervisningen, og de Timer, der da anvendtes dertil,
maatte tages fra deres Arbejde i Landbrug, Industri eller andet
saakaldt „produktivt Arbejde“. Lærerens Arbejde er altsaa i
hvert Fald saa meget værd som det Arbejde, Forældrene vilde
forsømme ved at undervise i Stedet for deres faglige Erhverv;
underviser Læreren bedre end Forældrene — hvad han uden
Tvivl gjør — er hans Arbejde mere værd end Forældrenes for-
sømte Arbejdstimer. Dette er Arbejdsdelingens Fortrin — Aar-
sagen til, at dette System er trængt igjennem.
Og som med Lærerens gaar det med Lægens, Videnskabs-
mandens og alle andre saakaldte „uproduktive“ Erhvervs Gjerning
— endnu mere da med Haandværkets og Industriens. Hver
udfører selvstændigt sin nyttige (og derfor værdifulde) Gjerning, og
Produktionsværdierne ombyttes (udveksles) indenfor vort hjemlige
Samfund lige saa fuldt som i Samkvemmet mellem Nationerne.
Naar Landbrugets Bidrag slet ikke er særlig stort, hænger det jo
sammen med det velbekjendte Faktum, at Landbruget ingenlunde
er noget særlig lønnende Erhverv; dets Udbytte er noget mindre
end Nationens Gjennemsnitsudbytte — et Forhold, som ikke
forandres ved, at Landbruget sidder inde med en forholdsvis
betydelig Del (43 Procent) af Nationens Formue; thi at Land-
brugets Indtægt er forholdsvis lav, siger jo kun det samme, som
at det ikke forrenter Formuen stærkt.
Landbrugseksporten kan ikke gjøre alt.
I nøje Sammenhæng med de Opfattelser, vi i det foregaaende
har søgt at rette, staar den ikke mindre udbredte Forestilling,
at det er Landbrugets Udførsel; som dækker vore Indkjøb fra