Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

4 Byrder, fuldstændig uholdbar. I det hele taget viser nærmere Eftertanke paa dette Omraade, at Delingen af Erhvervene i „produktive“ og „uproduktive“ er uden Mening; ethvert af Landets Erhverv yder sit Bidrag til Nationens samlede Indtægt gjennem den Produktion, det iværksætter — og Produktion af aandelig Natur er ikke af mindre haandgribelig Værdi end materiel Produktion. Skolelærerens Gerning f. Eks. er ingenlunde mindre produktiv end Grøftegraverens eller Høstkarlens; Undervisningen er en Livsværdi, som skal tilvejebringes, lige saa nødvendig for ved- kommende Individ som materiel Føde. Det er i Kraft af Arbejdsdelingens Princip, at Undervisningen er lagt som Specialitet i Lærerens Haand; var Læreren der ikke, saa maatte Forældrene meddele Undervisningen, og de Timer, der da anvendtes dertil, maatte tages fra deres Arbejde i Landbrug, Industri eller andet saakaldt „produktivt Arbejde“. Lærerens Arbejde er altsaa i hvert Fald saa meget værd som det Arbejde, Forældrene vilde forsømme ved at undervise i Stedet for deres faglige Erhverv; underviser Læreren bedre end Forældrene — hvad han uden Tvivl gjør — er hans Arbejde mere værd end Forældrenes for- sømte Arbejdstimer. Dette er Arbejdsdelingens Fortrin — Aar- sagen til, at dette System er trængt igjennem. Og som med Lærerens gaar det med Lægens, Videnskabs- mandens og alle andre saakaldte „uproduktive“ Erhvervs Gjerning — endnu mere da med Haandværkets og Industriens. Hver udfører selvstændigt sin nyttige (og derfor værdifulde) Gjerning, og Produktionsværdierne ombyttes (udveksles) indenfor vort hjemlige Samfund lige saa fuldt som i Samkvemmet mellem Nationerne. Naar Landbrugets Bidrag slet ikke er særlig stort, hænger det jo sammen med det velbekjendte Faktum, at Landbruget ingenlunde er noget særlig lønnende Erhverv; dets Udbytte er noget mindre end Nationens Gjennemsnitsudbytte — et Forhold, som ikke forandres ved, at Landbruget sidder inde med en forholdsvis betydelig Del (43 Procent) af Nationens Formue; thi at Land- brugets Indtægt er forholdsvis lav, siger jo kun det samme, som at det ikke forrenter Formuen stærkt. Landbrugseksporten kan ikke gjøre alt. I nøje Sammenhæng med de Opfattelser, vi i det foregaaende har søgt at rette, staar den ikke mindre udbredte Forestilling, at det er Landbrugets Udførsel; som dækker vore Indkjøb fra