Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

9 at Landbruget bærer Hovedparten af Landets Skattebyrde. Tværtimod: dette Erhverv, som sysselsætter tæt ved 40 Procent af Befolkningen, betaler kun 37 Procent af vore direkte Stats- skatter og allerhøjst 20 Procent af de indirekte Statsskatter. Nu rejses ofte det Spørgsmaal: Vilde Landbruget være bedre tjent med at faa de indirekte Skatter omdannede til direkte? Det er ikke et Spørgsmaal, hvori denne lille Afhandling af Princip tager Parti; den forsvarer ganske vist én indirekte Skat: Be- skyttelsestolden, men den rejser ikke mindste Indvending mod Finanstoldens og andre indirekte Skatters Omsætning til direkte Skatter; dens Stilling er i denne Henseende fuldstændig nevtral. Men da Kravet paa de indirekte Skatters Afskaffelse og Om- dannelse- til direkte Skatter rejses fra adskillige Sider og vistnok er Gjenstand for et vist Sværmeri hos mange Landbrugere, er det næppe af Vejen at vise med nogle Tal, hvorledes Landbrugs- erhvervet vilde blive ramt rent pekuniært af en saadan Skatte- omlægning. Vi ser igjen her bort fra de 11,277,421 Kr., som Stempel- papirsafgifter, Arveafgift osv. osv. (se foran Side 7) i Aaret 1905—06 gav i Statskassen, fordi vi antager, at disse Skatter falder nogenlunde efter Indtægt og Formue paa Landbruget, saaledes at deres Omdannelse til direkte Skatter ikke vilde væsentlig ændre Skattebyrdens Størrelse. Men vi tager de Skatter, som der altid staar Strid om — Tolden paa indførte Varer og Af- gifterne paa indenlandsk Produktion — hvilke Toldskatter i 1905—06 gav Staten en Indtægt af 48,182.854 Kr. Skal Staten ikke give Afkald paa dette Indtægtsbeløb — og intet fornuftigt Menneske tror paa, at Staten kan give Afkald derpaa — saa maa det samme Beløb, hvis Toldskatterne afskaffes, tilveje- bringes gjennem Skat paa Indkomst, Formue og Ejendomsskyld. Men da Forholdet nu er det, som vi har set, at Landbruget for Tiden højst yder 20 Procent af Toldskatterne, medens det har 283/4 Procent af Landets Indtægt, 432/6 af dets Formue og svarer *ca. 44 Procent af Ejendomsskylden, saa er det ganske klart, at det vil faa en klækkelig Skatteforøgelse, hvis Skatten skal flyttes fra Tolden over paa Indtægt, Formue og Ejendomsskyld. Lad os gjøre Regnestykket op: De tre direkte Skatter indbragte i 1905—06 ialt 13,713,185 Kr., hvoraf Landbruget ydede ca. 5.075.770 Kr. eller 37 Procent. Skal de nys anførte 48,182,854 Kr. ogsaa gjøres til direkte Skatter paa Indtægt, Formue og Ejendom, saa vokser disse direkte Skatters samlede Beløb til 61,896,039 Kr. eller 4!/2 Grange saa