Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

11 i manges Fantasi spiller en meget stor Rolle, nemlig den, der mulig udredes til Støtte for den indenlandske Industri gjennem danske Varers Fordyrelse i Læ af Beskyttelsestolden. Naar denne „Toldskat til Fabrikanterne“ spiller saa stor en Rolle i Landbrugets Tolddebatter, er Aarsagen sikkert den paa Side 1 omtalte Tankegang, der gjør sig gjældende hos saa mange Land- brugere og fører dem til den Vildfarelse, at Industribefolkningen ingen Told har at bære af sit Forbrug, medens „Landbruget maa bære hele Byrden af Toldbeskyttelsen.“ Den store Fejl i dette Ræsonnement, der bedaarer saa mange, er denne: Landbrugets Produktion er saa ensartet, at Landbrugerne kun i forsvindende Grad kan sælge til hinanden; derfor kan Landbruget sige med nogenlunde Ret: „Vi producerer Landbrugsvarer, Industrien (og andre Byerhverv) forbruger dem." Men Industrien kan ikke paa tilsvarende Vis sige: „Vi producerer Industrivarer, Landbruget forbruger dem,“ thi Landbruget for- bruger kun en Del -■ og det den mindste Del — af Industri- varerne. Sagen er nemlig den, at Haandværk og Industri er et uensartet Erhverv — rettere sagt: det er hundrede forskjellige Erhverv: Skomagere, Vævere. Snedkere, Smede, Skrædere, Blikken- slagere osv. osv.; og hvert af disse særlige Erhverv har ikke alene Landbruget, Handelen og andre Erhverv, men ogsaa alle andre industrielle Erhverv til Kunder. Det er, med andre Ord, ikke saaledes, at de 700,000 Mennesker, der lever af Haandværk og Industri i Landet, kun har de 972,000 Landbrugere og Landets øvrige 800,000 ikke-industridrivende Beboere til Forbrugere — men de har alle vore 21^ Millioner Mennesker til Kunder. Thi hvert af de enkelte industrielle Erhverv er saa lille en Del af <le 2x/3 Millioner, at vi ikke behøver at tage Hensyn til dem (regne dem fra). Men dette Forhold — som ethvert tænkende Menneske kun behøver at gjøres opmærksom paa for at forstaa det — viser jo tydeligt nok det meningsløse i den Tale, at Landbruget skulde bære hele „Skatten til Industrien“ eller blot en særlig stor Del deraf; selvfølgelig bærer det kun saa meget af den, som svarer til dets Forbrug. Og da, som vi har set i det foregaaende (Side 8), Landbruget utvivlsomt allerhøjst forbruger 20 Procent af de her til Landet indførte toldpligtige Varer, er der al Grund til at antage, at et lignende Forhold hersker med Hensyn til Landbrugernes Forbrug af toldbeskyttede danske Industrivarer, saaledes at Landbruget i det højeste kan komme til at bære 20 Procent af den „Toldskat til Industrien“, der maatte være at