Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

14 denne „Byrde“ kan beløbe sig til en Sum af op imod 3,300,000 Kroner. Vi skal nu til at skride til at undersøge, om det, der kaldes en Byrde, ogsaa i Virkeligheden er en Byrde — eller maaske snarere det modsatte af en Byrde, en Fordel altsaa. Med andre Ord: vi vil undersøge, om Landbruget ikke faar Vederlag — maaske endogsaa rigeligt Vederlag — for sine (maaske) 3,300,000 Kroner. For at løse denne Opgave vil vi anstille et Tankeeksperiment: Sæt at vi indrettede det saaledes her i Danmark, at vi kun be- holdt Landbrugerne (henved 1 Million Mennesker) hos os tillige- med saa stor en Del af den øvrige Befolkning, som maatte være ganske uundværlig for Staten og Landbruget (de fornødne Embeds- mænd, Lærere og Præster, Jærnbanepersonale, største Delen rf Søfolkene samt de uundværligste Bygnings- og Reparationshaand- værkere), men sendte den øvrige Befolkning bort. Vi vilde da kun beholde ca. l1/^ Mill. Mennesker — Halvdelen af den nu- værende Befolkning — i Landet; der vilde hverken være nogen „beskyttet Industri“ eller noget andet „Paahæng“ tilbage •— Landbruget vilde være eneraadende i Landet. Vilde vi saa have naaet en for Landbruget ideal Tilstand, særlig paa Skattebyrdens Omraade ? En ganske simpel Eftertanke vil hurtigt bringe os allesammen til at besvare dette Spørgsniaal med et aldeles afgjort Nej. Thi det maa staa klart for ethvert tænkende Menneske, at Stat og Kommuner ikke kunde drives for Halvdelen af de nuværende Omkostninger, fordi Folkemængden sank til Halvdelen af den nuværende. De allerfleste højere Statsinstitutioner (Ministerier, Domstole o. lign.) vilde jo kræve ganske det samme Personel som nu, og Kommunal-Institutionerne ligesaa; Vejene skulde holdes vedlige, og Havne og Jærnbaner vilde kræve omtrent de samme Udgifter som nu. dersom Landbruget ikke selv skulde lide derunder. Men f. Eks. Jærnbanernes Indtægter vilde dale overordentlig stærkt med Befolkningens Nedgang til det halve, saa de maatte enten kræve langt højere Person- og Grodsfragter eller blive meget mere urentable; og paa Snese Omraader vilde det samme gjentage sig. Nu ved vi, at Statens og Kommunernes Skatteindtægter for Tiden udgjør tilsammen ca. 100 Mill. Kroner; ingen vil da driste sig til at antage, at de samme Institutioner med den balve Befolkning kunde drives for mindre end 70 Millioner Kroner. Men allerede detts vildø jo for døn halvsredø Befolkning betyde en meget alvorlig Skatteforøgelse; selv om denne Befolkning