Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

23 Hvilket Lys kaster denne Liste ikke over de taabelige Raab paa den „høje“ danske Beskyttelse, som vi kjender fra vore Fri- handelsmøder! Og saa har endda de allerfleste — maaske alle — paa Listen opførte Lande, undtagen Danmark, forhøjet deres Toldmure yderligere siden 1903! Listen viser imidlertid ikke alene, hvad England har at kæmpe med. men ogsaa hvad det er for Modstandere, vi i Danmark har. Med mægtige Skjolde af høje Toldsatser værner det tyske Kejserrige, den nordamerikanske Republik og alle vore nærmere og fjærnere Naboer deres Græn- ser mod danske Varer, alt imedens de med Støtte af deres læn- gere Erfaring, deres sammensluttede Kapitalmagt og deres skjulte eller aabenlyse Eksportpræmier trænger vældigt angribende ind paa vore Enemærker — Ridderen med den sorte Ørn paa Titel- billedet kan allerede anføre paa sit Skjold, at han har erobret sig et Marked paa 220 Mill Kr. i Danmark! Men overfor (leni raaber ingen paa, at Beskyttelse er „nedværdigende“, „en energi- svækkende Sovepude“, »en Falliterklæring“ m. m.; tværtimod, man hører kun Ytringer af blind Beundring for disse Landes „staalsatte Energi“ og „vældige Industrier“. Hvor kan man da med ringeste Gran af Fornuft tilraabe den unge danske Indu- stri, som kækt stræber at kæmpe sig frem mod disse drabelige Modstandere, et: „Fy, kast dog Sværd og Rustning og gaa nøgen i Kampen, hvis Du vil have vor Agtelse?“ Selvfølgelig er dette Raab fuldstændig meningsløst. Naar det i det hele taget kan høres iblandt os, vidner det om en grænseløs Begrebsforvirring, en fuldstændig Misforstaaelse baade af Beskyttelses Væsen og Formaal i Almindelighed og af vort Landbrugs og vor Industris vidt forskellige Stilling overfor om- givende Landes Markeder. For det første maa der da gjøres opmærksom paa, at Be- skyttelse — saa langt fra at være et Værn for de sløve og uduelige — slet ikke kan anvendes af andre end Fremskridts- nationer og er disses Vaaben i Kampen fremad. Dette er jo dog saa selvfølgeligt: Læg Beskyttelsestold paa i et Land som Tyrkiet — det hjælper intet. Der mangler al Foretagelsesaand, al Intelligens i Landet, de fremmede Varer vil vedblive at gaa ind i Landet trods „Beskyttelsen“, —thi Befolkningen kan intet selv. Den er nødt til, som før, at kjøbe de fremmedes Frem- bringelser og betale Tolden derfor til Statskassen. Med andre Ord: Det, som af Navn skulde være Beskyttelsestold, bliver i et saadant Land af Gavn kun Finanstold. Kun hvor der er Udviklingsdygtighed bag Toldmuren, virker denne beskyttende;