Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908
Forfatter: Sekretær Jul. Wulff
År: 1908
Sider: 31
UDK: 337 Haan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
23
Hvilket Lys kaster denne Liste ikke over de taabelige Raab
paa den „høje“ danske Beskyttelse, som vi kjender fra vore Fri-
handelsmøder! Og saa har endda de allerfleste — maaske alle —
paa Listen opførte Lande, undtagen Danmark, forhøjet deres
Toldmure yderligere siden 1903! Listen viser imidlertid ikke
alene, hvad England har at kæmpe med. men ogsaa hvad det er
for Modstandere, vi i Danmark har. Med mægtige Skjolde af
høje Toldsatser værner det tyske Kejserrige, den nordamerikanske
Republik og alle vore nærmere og fjærnere Naboer deres Græn-
ser mod danske Varer, alt imedens de med Støtte af deres læn-
gere Erfaring, deres sammensluttede Kapitalmagt og deres skjulte
eller aabenlyse Eksportpræmier trænger vældigt angribende ind
paa vore Enemærker — Ridderen med den sorte Ørn paa Titel-
billedet kan allerede anføre paa sit Skjold, at han har erobret
sig et Marked paa 220 Mill Kr. i Danmark! Men overfor (leni
raaber ingen paa, at Beskyttelse er „nedværdigende“, „en energi-
svækkende Sovepude“, »en Falliterklæring“ m. m.; tværtimod,
man hører kun Ytringer af blind Beundring for disse Landes
„staalsatte Energi“ og „vældige Industrier“. Hvor kan man da
med ringeste Gran af Fornuft tilraabe den unge danske Indu-
stri, som kækt stræber at kæmpe sig frem mod disse drabelige
Modstandere, et: „Fy, kast dog Sværd og Rustning og gaa
nøgen i Kampen, hvis Du vil have vor Agtelse?“
Selvfølgelig er dette Raab fuldstændig meningsløst. Naar
det i det hele taget kan høres iblandt os, vidner det om en
grænseløs Begrebsforvirring, en fuldstændig Misforstaaelse baade
af Beskyttelses Væsen og Formaal i Almindelighed og af vort
Landbrugs og vor Industris vidt forskellige Stilling overfor om-
givende Landes Markeder.
For det første maa der da gjøres opmærksom paa, at Be-
skyttelse — saa langt fra at være et Værn for de sløve og
uduelige — slet ikke kan anvendes af andre end Fremskridts-
nationer og er disses Vaaben i Kampen fremad. Dette er jo
dog saa selvfølgeligt: Læg Beskyttelsestold paa i et Land som
Tyrkiet — det hjælper intet. Der mangler al Foretagelsesaand,
al Intelligens i Landet, de fremmede Varer vil vedblive at gaa
ind i Landet trods „Beskyttelsen“, —thi Befolkningen kan intet
selv. Den er nødt til, som før, at kjøbe de fremmedes Frem-
bringelser og betale Tolden derfor til Statskassen. Med andre
Ord: Det, som af Navn skulde være Beskyttelsestold, bliver i
et saadant Land af Gavn kun Finanstold. Kun hvor der er
Udviklingsdygtighed bag Toldmuren, virker denne beskyttende;