Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

27 deles urigtigt, saaledes som det vil ses af efterfølgende to Eks- empler : A. Tag et Kvantum Hvedemel, malet af dansk Hvede, der sælges fra Møllen for 100 Kr., og undersøg, hvor de 100 Kr. bliver af, som betales for det. Resultatet vil da vise sig . at være følgende: 2 Kr. 50 Øre tilfalder Mølleren selv som hans eget Nettoudbytte, hvilket han kan bruge til sin Families Underhold; 7 Kr. 9 Øre udbetaler han i Løn til Kuske, Møllersvende og Kontorfolk, og for enhver af dem er Lønnen jo Nettoindtægt, hvoraf de lever: 5 Kr. medgaar til Vedligeholdelse af Møllerens Bygninger og Redskaber, det vil sige: til Nettoindtægter for de Mestre og Arbejdere, der udfører Reparationerne, for Teglværks- folk, der leverer Sten dertil, osv.; 2 Kr. 8 Øre medgaar til For- rentning af Møllerens Gjæld og til Skatter; den første Del af dette Beløb giver Nettoindtægter til Ejerne af hans Prioriteter — deraf lever de og deres Familier — og Skatterne giver Løn (Nettoind- tægter) til Statens og Kommunens Embedsmænd eller deres fattige og syge. Hermed er der gjort Rede for 16 Kr. 67 Øre, hvilket er den Del af de 100 Kr. som tilfaldt Mølleren og alle hans Medhjæl- pere. Resten, altsaa 83 Kr. 33 Øre, er den Betaling, Mølleren har givet den Landmand, af hvem han har kjøbt Hveden. Vi skrider da til den tilsvarende Opløsning af dette Beløb: 8 Kr. 67 Øre tilfaldt Landmanden selv som Nettoindtægt, hvoraf han og hans Familie ernærer sig; 22 Kr. 50 Øre er Arbejdsløn (Netto- indtægt) for Landmandens Karle, Piger og Høstfolk; 6 Kr. 75 Øre medgaar til Gaardens og dens Redskabers Vedligeholdelse — kom- mer altsaa, ligesom Møllerens tilsvarende Udgifter, dels Haand- værkere og Arbejdsfolks tilgode, dels de Skovejere, ■ der leverede Tømmeret osv. osv,; for dem alle afgiver det nævnte Beløb Netto- indtægter, hvoraf de og deres Familier lever. Til Indkjøb af Heste, Furage og Saasæd anvendte Landmanden 21 Kr. 92 Øre, hvilket Beløb paa ganske tilsvarende Maade opløser sig i Netto- indtægter for Hesteopdrættere og Hestehandlere med deres Folk, som avlede og solgte Furagen og Saasæden. 15 Kr. 66 Øre sva- redes som Rente af den i Landbruget indestaaende Kapital — udgjorde altsaa Nettoindtægt for Prioritetshaverne — og 5 Kr, 83 Øre gik som Skatter til Stat og Kommune for, ligesom i det tidligere tilsvarende Tilfælde, at afgive de Nettoindtægter, hvoraf Præster, Lærere og andre Embedsmænd samt Sognets Almisse- lemmer lever. Altsaa: Salget af Hvedemelet for de 100 Kr. var ikke en Forretning, der blot kom »Fabrikanten« (i dette Tilfælde Mølleren) tilgode; han fik jo i Virkeligheden selv kun 2 Kr. 50 Øre af de 100 Kroner. Hvis man ved Toldbeskyttelsen søger at sikre sig, at Melet til de 100 Kroner produceres i Danmark, er det heller ikke for at sikre Mølleren en Indtægt af 2 Kr. 50 Øre, men for at sikre hele den Befolkningskreds, som faar Del i de 100 Kr., dette samlede Indtægtsbeløb — de 100 Kroner! B. Den danske Væveindustri antages at tilvirke Varer til Værdi