Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

Forfatter: Sekretær Jul. Wulff

År: 1908

Sider: 31

UDK: 337 Haan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 309 Forrige Næste
29 men største Delen heraf er, som før nævnt, gaaet til Udlandet. De 5,900,000 Kr. repræsenterer, hvad der af Garnets Frembrin- gelsesværdi er forblevet her i Danmark, og dette Beløb skulde nu, ganske som de forrige 18,100,000 Kr., opløses i Kapitalrente, Lønninger til Ledere og Arbejdere, Provision til Handelsrejsende, Fragt, Skatter, Vedligeholdelse — kort sagt; til 12 lignende Ud- giftsgrupper som de ovennævnte. Altsaa: Væveriernes 24 Mill. Kroner tilfaldt ikke blot »Ka- pitalisterne«. De faar i Virkeligheden kun 2 Mill. Kr. deraf, og Resten fordeler sig til Arbejdere, Funktionærer, Handelsrejsende, Haandværkere, Postvæsen, Stat og Kommune m. m., som foran- staaende Opgørelse viser. Toldbeskyttelsen paa disse Varer er da heller ikke til, for at Aktionærerne skal faa 2 Mill. Kr., men for at hele vort Samfund skal faa 24 Mill. Kroner. Og vi har endda endnu ikke til Fulde udtømt Betydningen af vore Eksempler. Sagen er jo den, at de 100 Kr., som er Ud- byttet af Hvedemelsproduktionen, eller de 24 Mill. Kr., som Væverierne indbringer os, ikke bliver liggende i de vedkommende interesserede Parters Lommer, men gives ud igjen: til Klæder og Sko, Smør og Brød, Møbler og Husly og alle de hundrede Ting, som Livet fordrer. Og hvad der saaledes gives ud til danske Nødvendighedsartikler, bliver atter til Nettoindtægter for andre danske Producenter (Landmænd, Haandværkere, Fabrikanter) eller Handlende og deres Arbejdere. Disse Indtægter kan alle disse Mennesker bruge til at leve for, men de faar dem ikke, hvis de omhandlede Varer ikke bliver produceret her. Kjøber vi Melet f. Eks. fra Amerika, eller de vævede Arbejder fra Tyskland, saa er det der i fremmede Lande, at alle disse vidt forgrenede Virk- ninger af Varernes Produktion viser sig — saa er det tysk eller amerikansk Nationalindtægt, vi skaber ved deres Forbrug, ikke dansk.