Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

14 os — en Række kjøbenhavnske Industriers Udvandring til Malmø, fordi det efter Toldforhøjelserne ikke længer lod sig gjøre at for- syne det svenske Marked fra Danmark — maa paa Forhaand have givet ogsaa os Forstaaelse af den sugende Evne, som et Nabolands højere Toldtarif kan have. Men vi staar nu i Begreb med at til- vejebringe lignende Forhold overfor Tyskland ved at nedsætte vore egne Toldsatser mod dette Lands Varer, og Tyskland er en langt farligere Nabo end S verig. Med S verig er vi i industriel Hen- seende saa temmelig jævnstærke, men overfor Tyskland vil vort Forhold let blive lige saa ugunstigt som Irlands overfor Englands. Og dog er der slet ingen Nødvendighed for disse Nedsættelser; vi har en Handelstraktat med Preussen, der er godkjendt af det tyske Rige, og den sikrer os alt, hvad vi kan faa: Behandling som den mestbegunstigede Nation. Men vi nedsætter ganske af os selv vort 1 oldværn—ligesom Economisterne i 1786 i Frankrig—af blind Tro paa en Iheori; ja, vi forespørger, under indledede Traktatforhand- linger i Berlin, hos Tyskland, hvorvidt dette Land yderligere maatte ønske Nedsættelser fra vor Side, ud over dem vi selv har tiltænkt det, og vi retter os efter Tysklands Ønsker, da disse paa vor Anmodning bliver fremsat. Ganske som om vi var uden mindste Kjendskab til de Lærdomme, Verdens økonomiske Hi- storie indeholder! Nu lader det sig jo ikke gjøre gjennem nogen Slags Instru- ment ient mathematisk at udmaale en Toldreforms Virkninger forud, her kan kun skjønnes, og Skjøn kan omtvistes. Ingen kan med Sikkerhed sige, om den Toldreform, Finansminister Lassen forbereder, vil bringe dansk Industri lige saa store Ulykker, soni Eden-Traktaten bragte Frankrigs Industri; men ulykkeligvis er heller ikke noget Menneske i Stand til at sige det modsatte med nogen Sikkerhed eller Avtoritet: det er i Blinde, her reformeres. Men Erfaringerne fra Historien — hvoraf vi har nævnt et Par — lover ikke godt, og vi besidder her i Landet et Skjøn fra de Folks Side, som maa være personligt interesserede i at fremstille en Told- forandring som den foreslaaede i saa lokkende et Rosenskjær som muligt, nemlig fra Frihandelsmændene i Toldkommissionen af 1896, og deres Skjøn er alt andet end lovende. Thi Frihandelens Repræsentanter, der i den nævnte Kommission udgjorde et Mindre- tal, gjør i deres Betænkning med stor Energi gjældende, at de af dem anbefalede Toldnedsættelser — i det store og hele svarende til Finansminister Lassens — vilde forøge Indførselen af frem-