Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908
Forfatter: Sekretær Jul. Wulff
År: 1908
Sider: 31
UDK: 337 Haan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
os — en Række kjøbenhavnske Industriers Udvandring til Malmø,
fordi det efter Toldforhøjelserne ikke længer lod sig gjøre at for-
syne det svenske Marked fra Danmark — maa paa Forhaand have
givet ogsaa os Forstaaelse af den sugende Evne, som et Nabolands
højere Toldtarif kan have. Men vi staar nu i Begreb med at til-
vejebringe lignende Forhold overfor Tyskland ved at nedsætte
vore egne Toldsatser mod dette Lands Varer, og Tyskland er en
langt farligere Nabo end S verig. Med S verig er vi i industriel Hen-
seende saa temmelig jævnstærke, men overfor Tyskland vil vort
Forhold let blive lige saa ugunstigt som Irlands overfor Englands.
Og dog er der slet ingen Nødvendighed for disse Nedsættelser; vi
har en Handelstraktat med Preussen, der er godkjendt af det tyske
Rige, og den sikrer os alt, hvad vi kan faa: Behandling som den
mestbegunstigede Nation. Men vi nedsætter ganske af os selv vort
1 oldværn—ligesom Economisterne i 1786 i Frankrig—af blind Tro
paa en Iheori; ja, vi forespørger, under indledede Traktatforhand-
linger i Berlin, hos Tyskland, hvorvidt dette Land yderligere
maatte ønske Nedsættelser fra vor Side, ud over dem vi selv har
tiltænkt det, og vi retter os efter Tysklands Ønsker, da disse paa
vor Anmodning bliver fremsat. Ganske som om vi var uden
mindste Kjendskab til de Lærdomme, Verdens økonomiske Hi-
storie indeholder!
Nu lader det sig jo ikke gjøre gjennem nogen Slags Instru-
ment ient mathematisk at udmaale en Toldreforms Virkninger
forud, her kan kun skjønnes, og Skjøn kan omtvistes. Ingen kan
med Sikkerhed sige, om den Toldreform, Finansminister Lassen
forbereder, vil bringe dansk Industri lige saa store Ulykker, soni
Eden-Traktaten bragte Frankrigs Industri; men ulykkeligvis er
heller ikke noget Menneske i Stand til at sige det modsatte med
nogen Sikkerhed eller Avtoritet: det er i Blinde, her reformeres.
Men Erfaringerne fra Historien — hvoraf vi har nævnt et Par —
lover ikke godt, og vi besidder her i Landet et Skjøn fra de Folks
Side, som maa være personligt interesserede i at fremstille en Told-
forandring som den foreslaaede i saa lokkende et Rosenskjær
som muligt, nemlig fra Frihandelsmændene i Toldkommissionen
af 1896, og deres Skjøn er alt andet end lovende. Thi Frihandelens
Repræsentanter, der i den nævnte Kommission udgjorde et Mindre-
tal, gjør i deres Betænkning med stor Energi gjældende, at de af
dem anbefalede Toldnedsættelser — i det store og hele svarende
til Finansminister Lassens — vilde forøge Indførselen af frem-