Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

16 Efterskrift. Efter at dette loredrag er holdt, har vi selv gjennemgaaet en haandgribelig Erfaring, der maa lære os, at det ikke gaar an yder- ligere at fremme Forbruget af udenlandske Varer hos os: Vi har levet under en Bankdiskonto paa indtil 8V2 Procent, fremkaldt ved vor bristende Evne til at betale vort kolossale Indførselsoverskud fra Udlandet. Af dette Overskud, der i 1906 beløb sig til ikke mindre end 166 Mill. Kr., har vi i de forløbne Aar dækket største Delen ved Forbrug af Formue, det vil sige: ved al udføre Obliga- tioner — gjøre Gjæld. Men under de ved Nytaarstid 1908 her- skende vanskelige Pengeforhold i Evropa vilde Udlandet ikke mere give os Adgang til at gjøre Gjæld — det forlangte Kontanter for sine Varer. Nationalbankens Guldbeholdning, hvorpaa vore Sed- lers Værdi — hele vort Kreditsystem — hviler, var da ved at suges ud til Udlandet som Dækning for vore overstadige Indførsler. Herimod var det, Banken værgede sig ved den høje Diskonto. Hvad vi herigjennem lærer, er at vort økonomiske Liv frem- tidig maa indrettes paa en anden Basis: Enten maa vi tilvejebringe en endnu større Vare-Udforsel, end vi allerede præsterer; eller, hvis vi ikke kan det (og det kan vi næppe), maa vi formindske den Vare-Indførsel, som i de senere Aar udviser saa kolossal en Vækst. Med andre Ord: det vil være selvmorderisk yderligere at lette Udlandet Udnyttelsen af det danske Marked; vi maa tvært- imod stræbe ved alle fornuftige Midler at forøge den danske Pro- duktion, saa vi dels selv kan levere saa meget som muligt af det, vi nu kjøber fra Udlandet, dels kan forøge Udførselen af danske Varer til Udlandet. Af at gjøre Gjæld kan vi ikke længer leve — Grænsen er naaet!