Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

deres Forretninger — eller skaffe sig ny Kredit andetsteds. Men dette sidste vil ganske utvivlsomt falde de fleste af dem særdeles vanskeligt, dels fordi de større Banker ikke saaledes er indrettede paa at give Kredit til de to nødlidende Bankers Laantagere, dels fordi de paa ingen Maade selv raader over saa store Kapitaler, at de .saadan uden videre kan paatage sig at forsyne de Paagældende med de nødvendige Midler. Og h e r synes vi overhovedet at røre ved Bylden — en Byld, der længe har »trukket til«! Finansministeren vil aabenbart helst trøste os med, at det »kun« er en slig Byld, altsaa et rent »lokalt Onde«, som der nu er slaaet »Cirkel« om. Men om det nu ikke var nogen almindelig Byld, men en Brandbyld! Den sætter sig ogsaa kun et enkelt Sted paa Legemet, f. Eks. i Nakken, og kan se ligesaa »uskyldig« ud som en ganske dagligdags Byld. Men medens en saadan almindelig Byld vel smerter fælt, men dog ikke er farlig, gælder det derimod Liv og Død, naar man har en Brandbyld. Derfor ska] man aldrig tale saa haanligt eller saa beroligende om et lokalt Onde. Den gamle Kamfer-Doktor Raspail havde altid det Mund- held, at naar blot eet Sted paa det menneskelige Legeme er sygt, saa er i Virkeligheden hele Organismen inficeret deraf — og Læge- videnskaben har forlængst g'ivst ham Rot. Alle ved vi ogsaa af egen Krfaring, at en tilsyneladende blot og bar »lokal« Pine kan være Symptom paa en stor Sygdom, som endnu kun er skjult til Stede i den øvrige Krop — hvor mange Sygdomme begynder ikke med »en Smule Halspine og lidt ondt i Hovedet« ? Og naar der er Epidemier i Luften, er derfor altid slige Tegn vel at paaagte. Men for Tiden er der netop Krise-Epidemi i Luften. I 1857 fik vi den daværende Krise fra Nordamerika — og for ganske nylig, i Oktober/December 1907. har der paany raset en ganske lignondø Krise derovre, blot meget værre. I Novbr. 1857 sprang den fra Tyskland ovér os til Sverige — i Novbr. 1907 gik det ligesaa. Døn Gang, i 1857, slog vi os til Taals hermed og priste blot vor egen »Sundhed« — Krisen traf os derfor uforberedt. Denne Gang er det ikke gaaet os bedre; samtidig med, at Krisen ramte Sverige aabøn- lyst som et Feberanfald, angreb den os som en Snigsot. Og da denne omsider brød frem, skete det altsaa i Form af et »lokalt Onde«, ikke i Hovedet eller Halsen, men ve] 3 Hjærtet. Ligesom Pengenes Funk- tion i Samfunds-Organismen træffende kan sammenlignes med Blodet i Menneskets Organisme, saaledes er nemlig i vor moderne Tid Ban- kerne Hjertekamrene, der ligesom pumper den »flydende« Kapital