Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

9 samlet Sum af 213 Mill. Kr. Siden da turde der næppe være solgt for meget mindre end nye Hundrede Mill. Kr. op indtil 1906. I 1906 og 1907 er vel den regelmæssige Storexport af danske Obliga- tioner til Udlandet ophørt, naar undtages Stats-Hypothekbankens 20 Mill. Kr. i Oktober 1906. Men til Gengæld blev der i 1906 saavel af Banker som af private Forretninger optaget vældige Blanco- Krediter, altsaa stiftet en ny Mængde (»svævende«) Gæld i Udlandet, navnlig i Frankrig. Ved Hjælp heraf fik vi da ogsaa nogenlunde klaret vor kolossale Merindførsel i dette Aar o: rent foreløbig betalt den. Men at »betale« et Vareindkøb ved at stifte løs Gæld og an- vende de saaledes ]aante Penge til Betalingen, er jo kun et andet Udtryk for: at købe paa Kredit. Den paagældende Vareindførsel blev altsaa i Virkeligheden kun delvis betalt — en stor Del af Beta- lingen skyldte vi endnu Udlandet, da vi gik ind i 1907. Den nærmere Betragtning af Indtægtssiden viser altsaa, at Danmark bringer Balance i sit Regnskab ved at gøre Gæld i Udlandet og tage de saaledes laante Værdier til Indtægt. Men selv om Laan nok foreløbig er »Indtægt«, saa kan man dog ikke i Længden klare sig med den Slags Indtægter — af Gæld skal der dog ordentligvis betales Renter og Afdrag: »Indtægt ved Stiftelsen af Gæld« drager med andre Ord fremtidige Udgifter efter sig. I vor Tid arbejdes der imidlertid saa meget med laant Kapital, at Optagelsen af Driftslaan i og for sig ikke har noget afskrækkende ved sig: hvis saaledes et Foretagende har laant Penge til 4 å 5 °/0 og derved bliver sat i Stand til at producere Værdier, hvis Realisation forrenter den paagældende Kapital med 10 å 12 °/0, er der aabenbart gjort en god Forretning, som det vilde have været taabeligt at af- skære sig fra af Frygt for »at gøre Gadd«. Men i saa Fald vil det ogsaa vise sig i, at Hovedsuinmen paa Indtægtssiden i Foretagendets Regnskab i den følgende Tid stiger stærkere end Hovedsuinmen paa Udgiftssiden, saa at der til Trods for, at denne sidste belemres med Renter og Afdrag paa det optagne Driftslaan, efterhaanden fremkom- mer et større og større Overskud paa Driften. Hvis derimod Aar efter Aar Balance paa Begnskahet kun kan tilvejebringes ved stadig at gøre ny Gæld, ja da bliver Situationen betænkelig, og man fäar Bet til at tvivle om Forretningens Sundhed. Nu er det vel saa, at Danmarks ordinære Drifts-Indtægter — altsaa bortset fra Indtægten ved Stiftelsen af Gæld, der jo ej heller, som vi har set, findes opført i Handelsstatistiken — i de sidste Aaringer er stegne overordentlig stærkt, nemlig for Varesalgets Ved- kommende fra 243V2 Mill. Kr. i 1907 til 39372 Mill. Kr. i 1906,