Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

13 denne Kapital-Uddragning eller -Tilbagedragning fra Udlandets Side, der i saa sørgelig Grad danner Modstykket ti] tidligere Kapital-Ind- førsel, just ikke siges at være bleven standset ved den altfor opsigts- . vækkende og støjende Maade., hvorpaa Finansministeren og Hoved- bankerne hin Søndag den 9. Februar »frelste« Landet! Heller ikke Bankkomiteen af 9. Februar er det i synderligt Omfang lykkedes at »berolige« i Udlandet, der nu destoværre er bleven greben af Mistillid ti] vor liele Økonomi. Og ærlig talt er det lidt vanskeligt at gaa i Rette med Udlandet herfor. Thi ogsaa Udlandet forstaar at læse en »Balance« — og Dan- marks »Balance« overfor Udlandet, o: dets Handelsbalance, skal nok virke afskrækkende, naar Udlandet først har faaet Øjnene op for den. I saa Henseende giver de Uge for Uge offentliggjorte V exelkurser stadige og sørgelige Fingerpeg. Som allerede nævnt ovenfor, betales der Land og Land imellem normalt aldrig med Guld (og kun Guld er Penge i international Forstand), men til Betaling anvendes Vexler og Anvisninger (Checks). De danske Flæske- og Smør-Exportører trækker saaledes for deres Tilgodehavender Vexler paa deres Kunder i England (de engelske Smør- og Flæske-Importører), sælger disse Vex- ler til de kjøbenhavnske Banker og faar altsaa herved deres Betaling i deres eget Lands o: dansk Mønt. Bankerne sælger atter disse Vexler videre til de herværende Importører af engelske Kul. Jærn- eller Bom- uldsvarer, og disse sender saa Vexlerne som Betaling til deres britiske Leverandører, der atter gennem deres (britiske) Banker præsenterer dem ti] Indfrielse bos Importørerne af det danske Flæsk og Smør — og derved ligeledes faar deres Betaling i deres eget Lands o: i engelsk Mønt. I Virkeligheden betales saaledes Vare med Vare — engelske Bomulds- og Staalvarer med dansk Smør og Flæsk. Dette gaar nu udmærket, saa længe de to Samhandelslandes gen- sidig udvexlede Varemængder saa nogenlunde svarer til hinanden i Værdi. Men naar f. Ex. Danmark i en vis Periode indfører flere Varer fra England, end der udføres til dette Land, bliver der for faa Vexelkrav paa engelske Importører herfra — og Kursen paa engelsk »Valuta«, sorfi det hedder, altsaa paa Sterling-Vexler, kan derved endog stige saa højt op over Pari (o: den Værdi, som selve Mønternes Guldindliold repræsenterer), at den herværende Importør af engelske Kul siger til sig selv: »nu er det virkelig for dyrt at købe Vexler paa England; jeg behøver jo bare i Stedet for ab sende mine danske Sed- delpenge (vi forudsætter jo nemlig stadig, at han virkelig k a n betale, altsaa raader over nok af indenlandsk Mønt) op i Natio- nalbanken, faa dem »paa Anfordring vexlet med Guldmønt«, og saa