Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908
Forfatter: Sekretær Jul. Wulff
År: 1908
Sider: 31
UDK: 337 Haan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
(og dermed vor Salgsindtægt) med 150 Mill.- Kr, men altsaa kun
ved til Gengæld at styrte os endnu dybere i Gæld! Thi ingen Henvis-
ning til Landets indre »Opblomstring« kan skjule det Forhold, at
igennem vort Mellemregningsforhold med Udlandet er vor Stat u s,
til Trods for hin uhyre Indtægtsforøgelse i 1897—1906, bleven for-
ringet med disse 70 Mil], Kr. Det er denne Statusforringelse, vi har
haft ud af vor stadige Forgæklningssystem.
Det turde allerede dermed være godtgjort, at der maa være noget
splittergalt ved dette »System«, ved hele vort Lands økonomiske Ar-
bejdsmaade! Var nemlig Forsvaret for det rigtigt — at vor stigende
Merindførsel blot havde sat os i Stand til at fortjene saa meget mere__
saa maatte det dog en Gang vise sig, at vi kunde begynde at betale
a f paa vor Gæld til Udlandet! Der maatte komme en Vending i
Tingene, Væxten i Indtægter maatte endelig overstige Væxten i Ud-
gifter, Underskud afløses af Overskud — eller dog i alt Fald Under-
stadet paa Aarsbiidgettet formindskes! Men som vi nys saa,
stiger det blot stadig mer og mer. Og for at faa Ba-
lance i vor Mellemregning med Udlandet, for stadig yderligere at
kunne forcere vore Vareindkøb i Udlandet, graver vi os dybere
° g dybere ned iUæld. Det er som en Skrue uden Ende.
Jo dog — nu har netop ydre Forhold standset Skruen, Udlandet
vil ikke laane os mere, fordrer endog delvis sine Penge tilbage, og
livad ser vi saa? Saa geraader hele Landet i en stor Krise, saa staar
vi der og kan overfor Udlandet knap klare Dagen og Vejen ! Saa
viser det sig med andre Ord virkelig, at hele vort System er forfejlet
— at et Land lige saa lidt som en Privatmand kan leve Aar ud og Aar
ind paa at gøre fortsat og stigende Gæld.
* *
*
Hvad vilde nu en Privatmand gøre i et saadant Tilfælde? Naar
han endelig havde opdaget, haardt belært af Erfaringens tunge Slag,
at det lidet nyttede at forøge sine Indtægter paa saa kunstig Vis, at
han derved blot maatte laane flere og flere Penge for at dække sine
endnu langt stærkere stigende Udgifter, — ja, saa vilde lian ganske
naturlig tage sit Regnskab for sig og undersøge, om ikke Balan-
cen herefter kunde tilvejebringes ved at bringe
Udgifts-Siden ned.
Lad os da prøve det samme for Landets, for Danmarks Ved-
kommende.