Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

Forfatter: Sekretær Jul. Wulff

År: 1908

Sider: 31

UDK: 337 Haan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 309 Forrige Næste
produkter, Stenarbejder, Konfektionsvarer, Textilfrembringelser, flet- tede og vævede Arbejder af Straa osv., Metalvarer, Lervarer, Læder- og Gummivarer, Maskiner og Instrumenter, Snedker- og Drejerar- bejde m. m. fL Om vældige Mængder af disse Artikler gælder det, atvilige- saa godt kunde fremstille dem he-r i Landet — om vi i Lighed med saa at sige alle andre Lande i Verden havde haft en for- nuftig Toldbeskyttelse, i Ly og Læ af hvilken saadanne Industrigrene kunde have udviklet sig. Men hvad har vi i Stedet for gjort — vi har i den sidste Menne- skealder, i de sidste 33 Aar, ladet 200,000 Danske, forAllerstørstedelen arbejdskraftige Mænd og Kvinder, udvandre! Kostet Føde, Klæ- der, Lys, Varme, Undervisning osv. paa dem, saa længe de var smaa, saa længe de intet kunde yde, men blot nyde, blot tære paa Nationens Forraad, — men da de kom i den Alder, vi kunde have haft godt af den Arbejdskraft, har vi intet Erhverv, ingen Beskæftigelse kunnet byde dem, og derfor er de dragne bort, mestendels til oversøiske Lande, hvor deres Arbejdsevne er bleven beslaglagt i et andet Samfunds Tje- neste og til et andet Samfunds Nytte! Vi har »udviklet« vort Landbrug til et Mønster-Landbrug, som Alverden beundrer — det fortæller man os i hvert Fald stadig! ’ Men det samme Landbrug har dog ikke betalt sig bedre end, at det ikke har kunnet byde sine Arbejdere en tilstrækkelig høj Løn til at holde dem fast i deres Hjemstavn. De er i Hobetal dragne til Byerne, og forsaavidt cle ikke der har kunnet komme an, er de dragne ud af Lan- det. Havde vi ved Hjælp af det sædvanlige Middel: Toldbeskyttelse i Tide skabt en stor og levedygtig Industri, i Stedet for at denne sam- fundsnyttige Virksomhed nu kun synes lige at være »taalt« iblandt os, saa havde vi ikke behøvet at jage en Tolvtedel af vort lille Riges Befolkning i Landflygtighed. Men hvad vil vi nu i Stedet for gøre — hvad vil vi gøre i dette Øjeblik, da Krisen endelig har aabnet vore Øjne for, hvor grund- forkert vi har baaret os ad, hvor skrøbeligt et Grundlag vi har bygget vor Økonomi op paa? Ja, efter det forudgaaende kan Svaret fornuftigvis ikke lyde anderledes: vi vil herefter indskrænke vore Indkøb i Udlandet — og vi vil gøre det paa den Post, hvor vi virkelig kan gøre det til Held og Gavn for Landet: ved i størst muligt Omf ang at la ve vore Industriprodukter selv. Jo pyt — nej, hvor utroligt, hvor hartad vanvittigt det end lyder, saa sidder Landets Lovgivningsmagt i dette Øjeblik, underselve