Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

5 og groveste Klæde- og Hvergarnsstoffers Vedkommende“, hvorfor „en endog betydelig Nedsættelse af Tolden for disse kun i forholdsvis ringe Grad vil komme det mere almindelige Forbrug til gode“ — med andre Ord: Forbrugerne her i Landet faar ingen Gavn af de fore- slaaede Nedsættelser. Hvem faar da Gavn af dem? Tyskerne — og de alene! Men hvorfor skal der herfra ydes den tyske Klædeindustri en Hjælp, som den ikke har bedt om, aabenbart ikke trænger til, og som heller intet Gensidighedsforhold taler for? Thi medens den danske Klædetold, som nylig anført, nu for Tiden er 663 Øre Pundet, udgør den tyske Told (for forskellige Kvaliteter) 60 å 99 Øre Pundet; hvorfor skal den danske Told da nedsættes til 48 å 55 Øre — kun lidt over halvt saa meget som den tyske Told for det bedre Klæde? Var det Tyskland, som krævede sligt, saa kunde man forstaa det; thi saa maatte Kravet være dikteret af et Ønske om at tilintetgøre eller dog hæmme den danske Klædeindustri. Men den danske Regering hvad kan bevæge den til af egen Drift at skabe saa ulige Handelskaar overfor Tyskland for en dansk Virksomhed, som den selv erkender for at være „et af Landets største industrielle Erhverv? Paa ganske lignende Vis stiller vi os overfor den stadig voxende Indførsel af færdigsyede Klæder fra Tyskland; vi fik i 1904 480,000 Pund derfra til Værdi 3,146,000 Kr. Tolden paa Klæder af uldne Stoffer (ikke med Foer af Silke) er nu her til Lands 1 Krone, og efter Regeringens Toldlovforslag vil den blive nedsal til 824 Øre for Pundet; men vil man sende danske færdigsyede Klæder til Tyskland, møder man der en Told af 156 Øre pr. Pd. — altsaa igen næsten dobbelt saa høj som den af Regeringen foreslaaede danske Told. Kan det kaldes Ligestilling af dansk og tysk Industrivirksomhed? Og saa er Tyskland et Land, der er saa højt udviklet paa hele Væveindustriens Omraade, at det har en stor Export al denne Industris Varer til England, medens sidstnævnte Land i meget ringe Grad formaar at gøre Gengæld overfor Tyskland! Alene i Aachen er der 94 Klæde- fabrikker med 10,000 Væve, medens vi i hele Landet kun har ca. 1000 Væve — en Udvikling, der i Tyskland alene støtter sig paa Beskyttelse, i ingen Henseende de naturlige Fordele fremfor os. Er der da Spor af sund Sans i at nedsætte vort Begynderlands Værn overfor et saadant Land — endda gratis, uden at kræve allermindste Gengæld?