Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

24 »T» ninger frem; og mærkelig nok, Brændevinets Rolle blev her den at tilvejebringe Ædruelighed — i Tolddebatten. Gangen i Sagen var denne: Det viste sig, at Forhøjelsen af Brændevinsskatten vilde paalægge Husmanden og Landarbejderen en Skatteforhøjelse; til en saadan vilde de nævnte nuværende Mi- nistre ikke gaå med, og overfor Paastandene fra Peschcke Køedts Side om, at Landarbejderne vilde faa mere end Godtgjørelse nok red Toldnedsættelser paa andre Omraader, blev det da deres Op ✓ave at undersøge, hvor store disse Nedsættelser i Ynkeligheden vilde blive. Til dette Brug var det, at Ole Hansen tilvejebragte Brugsforeningsregnskaberne; Alberti og særlig J. C. Christensen be- nyttede dem og førte Kampen, som jo »staar refereret i Folke- thingstidenden. Jeg anfører heraf blot følgende: Om Landarbej- dernes Vinding ved Femtedels-Nedsættelsen af Toldbeskyttelsen siger J. C. Christensen — paa Grundlag af disse i Virkeligheden meget oplysende Regnskaber — at det sikkert er meget højt regnet, naar man sætter den til 1 Krone aarlig for Klæders (Manufaktur- varers) Vedkommende, og Husmændenes Besparelse paa Told af Værktøj og Redskaber regner han, »rigelig ansat«, til 25 Øre aarlig. Om en velstillet Gaardmand med 25 Køer siger den nu- værende Konseilspræsident, at hele hans Besparelse efter hans Regnskab maatte sættes til 3 Kr. paa Manufakturvarer og 2 Kr. paa Maskiner og Redskaber — ialt altsaa 5 Kr. om Aar et! Af disse Grunde — fordi Landbrugernes Vinding ved de omhandlede Toldnedsættelser vilde være saa forsvindende — var det, at de nuværende Ministre modsatte sig Skatteforhøjelsen paa Brænde- vinen ! Som Justitsminister Alberti med største Ret sagde under Forhandlingen i Folkethinget 1900, Frihandelsmændene har med Hensyn til Toldbyrden gjort sig skyldige i »overordentlige Overdrivelser«, og de bærer Skylden for de »overspændte Forestil- linger«, som hersker i Landbruget angaaeode Toldbyrden, særlig Beskyttelsestolden. Kun disse overspændte Forestillinger kan for- klare Landbrugernes Tilslutning til de radikale Frihandelstals- mænd; hver ædruelig Oplysning om de sande Forhold med Hensyn til Toldbyrden maa aabne Landbrugsstandens Øjne for, at den paa Toldomraadet slet ikke staar i Interessemodsætning til Landets Haandværk og Industri. Enhver Gaardmand, der forstaar, at han kun kan vinde 5 Kr. aarlig, og Husmanden l'/i Kr., ved en Toldreform, der skal berøve dansk Befolkning en Indtægt paa 100 Mill. Kr., vil hurtig blive klar over, at Bagslaget fra dette Indtægtstab vil ramme ham adskilligt haardere, end den nævnte Besparelse vil gavne ham. Lad mig her tilføje nogle ganske simple Oplysninger om, hvem der bærer Toldbyrden her i Landet. Den udgjør ialt ca. 46 Mill. Kr. Landbrugerne er 2/5 af Befolkningen og kan derfor under ingen Omstændigheder komme til at betale mere end % af Tolden; men netop denne Samfundsklasses hele Levevis er saadan, at den i Virkeligheden betaler langt mindre end sin Part — sandsynlig'