Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

at burde nedsættes i hvert Fald i samme Forhold som Kaffetol- den, og dens Nedsættelse vilde for Bybefolkningen spille nok saa væsentlig en Rolle som Afskaffelsen af Salttolden (der er /5 Øre Pundet!) for Landboerne; men ikke desto mindre nedsættes Thetolden ikke — tværtimod, den forhøjes fra 33^3 til 35 Øre Pundet! Og Sukkertolden lades urørt; ganske vist ikke i bogstavelig Forstand, thi der indføres et nyt System for Sukke- rets Undersøgelse; men det paaregnes, at den indenlandske Afgift paa over 2 Mill. Kr., som opkræves af dette sunde og for- trinlige Næringsmiddel (ganske som af Brændevin og Bajerskøl), vil indgaa med endogsaa et lidt større Beløb end nu, samtidig med at Tolden paa udenlandsk Sukker (der udgør godt 2 Mill. Kr.), kun formindskes med knapt 22,000 Kr. Det ses da ikke, at Befolkningen vinder nogen Skattelettelse paa denne Vare, hvis Forbrug dog mindst af alle burde være Genstand for Be- skatning, og som derfor først og fremmest burde fritages for Skat — ganske særlig for den ordinære indenlandske Be- skatning — naar Staton er velstillet nok til at ville give Slip paa Indtægt. Gaar vi derefter over til den Finanstold, som hviler paa Luksusvarer, saa møder vi her en forhøjet Beskatning af utvivl- somme Luksusvarer som Silke, Fjer og Dun til Pynt, Østers og Vildt med ialt ca. 185,000 Kr. samt Raatobakstoldens Forhøjelse med ca. 1,300,000 Kr. Om disse Forhøjelsers Forsvarlighed vil der formentlig være Enighed fra alle Sider, og det samme gælder vistnok om den foreslaaede Stempelskat paa Vin og Spirituosa, der skal indbringe ca. 4 Mill. Kr., selv om der næppe vil være almindelig Beundring for det System, hvorefter denne Skat fore- slaas opkrævet. Stærkt delte Meninger vil der derimod sikkert være om to andre Grupper af »Luksusvarer«, nemlig »udenlandske Frugter« og »Krydderier«, Med Hensyn til Begrebet Luksus hersker der jo i det hele taget ret forskellige Opfattelser, og det turde hænde, at særdeles mange vilde slutte sig til den Anskuelse, at Citroner, Appelsiner, Kastanier, Mandler, Ferskener, Meloner o. s. v. ikke i den Grad bør behandles som Luksus, at rl olden derpaa bøi forhøjes med 230,000 Kr. paa en lid, da Staten ikke kiæver flere Indtægter, men tvertimod er villig til at give Slip paa Ind- tægt. Og det samme turde i endnu højere Grad gælde Karde- momme, Muskat, Vanille, Kanel, Nelliker o. desl. , Krydderier paa hvilke Finansministeren foreslaar at forhøje folden me 69,000 Kr. Her synes der hos Reformens Koncipister at have