Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

Forfatter: Sekretær Jul. Wulff

År: 1908

Sider: 31

UDK: 337 Haan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 309 Forrige Næste
31 Vil det nu lykkes de socialdemokratiske Ledere at faa danske Arbejdere til at gaa imod deres egne utvivlsomme, sole- klare Interesser, blot ved at paakalde det meningsløse Klassehad, som det synes at være disse Føreres vigtigste Opgave at holde flydende? Tiden vil vise det. Men én Ting kan siges med Sikkerhed: lykkes det, saa vil der kunne ske stor Skade for os alle- sammen her i Landet — men allermest for Arbejderne selv- Præsident Roosevelt har gjentagne Gange i vægtige Ord angrebet det blinde Klassehads Prædikanter. Han har sagt: »Hver enkelt Samfundsklasses Vel fremmes bedst ved Foranstalt- ninger, der gavner alle Klasser. Det usleste Feltraab, nogen Mand kan lyde, er: Ned med nogle af os! Det bedste og sik- reste at følge er det Løsen: Op med os alle!« Disse rammende Ord burde danske Arbejdere lægge sig paa Sinde. Og navnlig burde de søge at forstaa, at ethvert Stød, som rammer et Lands almindelige Velstand, nødvendigvis maa ramme haardest og ubarmhj ertigst ned efter — mod de smaa i Samfundet: mod Arbejderne. Selv Finansminister Lassen har jo lært, at der ikke kan laves Krak i Industrien, uden at ogsaa Landbruget faar det at føle; saa burde da ogsaa Arbejderne kunne forstaa, at de aldrig kan blive uberørte af en Nedgang i Fabrikanters og Mestres Kaar — hvad de jo maa have positiv Erfaring nok for fra de senere Aars trykkede Tider. De kan selvfølgelig ikke faa deres Kaar forbedrede ved at faa fattige eller insolvente Arbejds- givere ! Derfor burde Arbejderne i alle Fag paany tage deres Stil- ling til Toldreformen under den nøjeste Overvejelse og forsøge — i det mindste paa dette ene Punkt, og inden det er for sent — at gjøre deres egen umiddelbare Opfattelse gældende overfor et Førerskab, som maaske kan være meget gode Krigs- høvdinger, men som i Kampen for Arbejdernes ensidige Inter- esser aabenbart ganske har mistet Evnen til at forstaa det langt større: det arbejdende danske Samfunds Fællesinteresse det, der i høj Grad er Grundbetingelsen for baade Arbejderes og Arbejdsgiveres Eksistens her i Landet.