Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

Forfatter: Sekretær Jul. Wulff

År: 1908

Sider: 31

UDK: 337 Haan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 309 Forrige Næste
9 get fra Regeringen er 10 Øre pr. Kilogram, og at de Herrer af Social- demokratiet nedsætter Positionen til 10 pCt. af Værdien. Betydnin- gen for Landet af Fabrikken Aluminia — jeg tager de sidste 4 Aar — er den, at den betalte til Reparationer 46,000, 83,000, 51,000 og 32,000 Kr., og den betalte i Lønninger i de samme Aar 235,000, 257,000, 272,000 og 275,000 Lr. Den hører ikke til de meget ' lukrative Erhverv, idet Bruttooverskuddet i de samme Aar har været + 17,000, -h 27,000, -4- 1,000 og + 17,000 Kr. Nu skal altsaa Satsen for dette Erhverv nedsættes, og der er da Grund til at se, hvad Forbrugerne — og det er dog deres Interesser, som skulde være Drivfjederen i denne Nedsættelse — vil tjene ved den. Jeg vil tage 4 Slags Varer, som produceres der: en Spisetaller- ken, et Par Kopper, et hvidt Vandstel og el dekoreret, større Vandstel. Man vil efter Nedsættelsen i Flertallets Forslag spare paa en Spisetallerken 1 Øre, paa et Par Kopper ,3/5 Øre, paa et hvidt Vandstel 9 Øre og paa et større, dekoreret Vandstel 15 Øre. Detailprisen paa disse Genstande er: paa en hvid Spise- tallerken 19 Øre, og der er altsaa sparet 1 Øre; paa en blaa- malet 28 Øre, og der er altsaa atter sparet 1 Øre. Et Par Kop- per koster henholdsvis 18, 25 og 24 Øre; der spares 3/5 Øre. Prisen paa et helt Vandstel er 305 Øre eller 490 Øre, og paa det spares der altsaa 15 Øre. Nu spørger jeg: Hvis en Nedsæt- telse her forringer Arbejdslejligheden eller Arbejdsfortjenesten, er der saa virkelig fra et For&rwt/ersynspunkt nogen som helst Anledning til at foretage en Nedsættelse? Jeg gør opmærksom paa, hvorledes Arbejdslønnen i dette Fag er langt ringere i Tyskland end her. Jeg har ud af et dagblad taget nogle tyske Arbejdslønninger: Ugefortjenesten for en Mand fra 16 til 20 Aar er 12 Mark i Dagløn, 18 i Akkord; for Mænd over 20 Aar er den 15 Mark i Dagløn og 20—30 Mark i Akkord. Kvinder fra 16 til 20 Aar har 9 Mark om Ugen i Dagløn og 11 Mark i Akkord; over 20 Aar: 9 Mark i Dagløn og 121/2 Mark i Akkord om Ugen. Sammenholdes nu dermed Arbejdslønnen, som den er stegen indenfor den Fabrik, jeg omtalte, i Aarene 1896—1906, faar jeg der i Ugeløn følgende Satser: For Formere 22—25 Kr. i 1896 og 25—27 Kr. i 1906; for Sammensættere 16i/2_34i/2 Kr. i 1896 og 24—42 Kr. i 1906!; for Glasovnsfolk 20V2 Kr. i 1896 og 27J/2 i 1906; for Gasovnsfolk 20 Kr. i 1896 og 271/2 Kr. i 1906; for Glasserere 253/4 Kr. 1896 og SO1/* Kr. i 1906; for Malere 22—33 Kr. i 1896 og 2679—39 Kr. i 1906; for Arbejdsmænd 18 Kr. i 1896 og 21 Kr. i 1906, og for Kvin- der JVs Kr. i 1896 og i 1906 12 Kr. Jeg vil omtale dette Er-