Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

Forfatter: Sekretær Jul. Wulff

År: 1908

Sider: 31

UDK: 337 Haan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 309 Forrige Næste
12 Tilstand i Industrien maa gaa ud over Arbejderne, maa føre ind i Arbejdsforhold som dem, jeg har skildret i Tyskland^ og som nu bliver mulige her. De vil gaa ud over Arbejderne; thi Fa- brikationen vil høre op, dersom man bliver tvungen ind i den Slags P^orhold. Men naar det ærede Medlem for Københavns te Valgkreds indtil nu har faaet Arbejderne med, saa er det begrundet i et Træk i Arbejderorganisationen, som jeg tror, de Herrer ville gøre ret i i Tide at have deres Opmærksomhed henvendt paa. Og netop det Træk, Doktrinär ismen nemlig paa den ene Side og Militarismen — Nymilitarismen eller Arbejder- militarismen, hvad de Herrer nu vil foretrække at kalde den — paa den anden Side, er det, som efter min Opfattelse har hidført Nederlaget — som jeg ikke maa omtale. Om dette Erhverv skal jeg endnu kun bemærke, at ogsaa for Erhvervslivet i Almindelighed — for, om jeg saa maa sige, Landets Indtægt — vil en videre Udvikling af Fajanceerhvervet have stor Betydning. I de sidste Aar, hvor Fabrikanterne synes at have faaet Magten over Fabrikationen, er de begyndt at kaste sig over Kunsttilvirkningen og er begyndt at udføre denne. I de sidste 3 Aar er der saaledes fabrikeret aarligt for 80.000 Kr. om Aaret af denne Art, og deraf er udført ca. Halvdelen. I nær Forbindelse med dette Erhverv staar jo et andet, PoreeZænsindustrien, som jo er vor Stolthed, men en Stolthed, som man ikke mærker noget til, naar vi kommer ind paa Told- positionerne. Thi paa Toldpositionerne gælder det hele Tiden Tallet og Rubrikkerne, og det gælder Satserne, som man er ble- ven enig om den Gang eller en anden Gang, og hvor vi nu maaske kan gaa midt imellem. Det gælder alt dette, men det gælder bare ikke det væsentlige, nemlig Erhvervet, Menneskene, som har Opholdet ved dette Erhverv og skal leve af det; og Stats- kassen, som, set fra den Side, jo dog ogsaa skal leve deraf. Dette Erhverv, Porcelænsindustrien, er vi med Rette saa stolte over. Hvem kan gaa forbi de to store Udsalg paa Amagertorv uden at blive staaende udenfor og glæde sig over de der ud- stillede Ting? Og hvad betyder denne Udstilling i dybere For- stand? Se paa alt Porcelæn: Meissener-Porcelæn, kinesisk Por- celæn, Sévres-Porcelæn, og sig mig saa: er der noget Stykke deraf, er der nogen Industri i denne Branche, der ligner den danske? Der er ingen! Man kan prøve paa at eftergøre det lige saa meget, man vil, man naar aldrig at eftergøre det, der er det ejendommelige netop for denne Industri herhjemme. Og hvorfor naar de andre Lande ikke til at kunne eftergøre det? De naar