Haandværkets og Industriens Toldudvalg
Skrifter om Toldloven af 1908

14 mig i Agt, at jeg ikke falder over et eller andet, som vor Fører i ToldteftmA; bag efter kan tage mig paa. Naar jeg ikke kan gaa uden om denne Gruppe, saa er det, fordi der dér gør sig ganske særlige Forhold gældende, som har Betydning for denne Diskussion. Ganske særlig overfor den er jo Stemningen bøs. Man mener, at Penge, kastede ind i Tekstilfabrikationen, yngler med Sikkerhed. Kaster man 100,000 Kr. ind, saa trækker man en Million ud, og kaster man en Million ind, trækker man mange Millioner ud. Det er en nem Sag, bare i Tekstilfabrikationen med det, saa gaar det hele! Men det er ikke saadan. Jeg beder de Herrer om f. Eks. a læse et Skrift, som slet ikke er kommet ud i denne Anledning — det er flere Aar siden det kom frem — et Skrift, som paa en ganske jævn og fordringsløs Maade fortæller en saadan Fabriks Historie — nu vistnok en af de større, saa vidt jeg ved: det er Kærs Mølle ovre ved Aalborg. De vil der kunne læse Historien om nogle Mænd, som med Tro paa Fremtiden kastede deres faa Sparepenge i saa- clan et Foretagende. De vil se de Kriser, det gennemgaar, de Kampe, som det maa bestaa. De vil kunne tænke Dem de mange søvnløse Nætter for Lederne, som ligger bagved alt dette, naar jeg siger Dem, at der har været Tider, hvor Kreditorerne har lukket. Uldlageret af for Kærs Mølles Fabrikker, saaledes at, hver Gang de skulde hente Raastof derinde, maatte disse Kreditorer være til Stede. Naar De har læst en saadan Frem- stilling igennem, skreven af en Bogholder i ingen anden Hensigt end at skrive Fabrikkens Historie paa en knap 100 Sider, saa vil De indse, at det er ikke saadan en hel Dans paa Roser at være Industridrivende, heller ikke i Tekstilindustrien, — at der er meget stor Risiko ved det, — at der skal stor Intelligens, stor Tro, stor Energi og Udholdenhed til for at føre en saadan Bedrift igennem. Og naar de saa op til det Punkt, hvor de endelig har Magten over det, — saa kommer vi nu og skal hjælpe dem. Ja, det har jeg ikke noget imod, naar vi gør noget godt med det. Men det, der forbavser mig, er, at hver Gang jeg har søgt ned under Overfladen paa et Erhverv, og saa jeg spørger mig selv: hvad opnaas der nu ved dette her? Hvem er det, der tjener noget ved det, og hvor meget er det? — og jeg saa gaar Sagen efter, om hvordan det forholder sig, saa ser jeg altid, at det er ganske irrelevante Ting, det drejer sig om. Lad mig her tage Forbrugsartiklerne fra det Erhverv, jeg om- taler, fra Tekstilindustrien, paa hvilke Toldnedsættelserne er beregnede. For en Hat bliver det 3x/2 Øre, et Stykke Dame;