Materialprøvning Og Prøveanstalter
Med Overslag Til Udstyr For En Norsk Materialprøveanstalt (Stipendieinberetning 1895 II Del)

— 6o — SYVENDE KAPITEL. OM FORHOLDENE i NORGE PAA MATERIALPRØVNINGENS OMRAADE MED OVERSLAG TIL UDSTYR VED EN EVENTUEL NORSK MATERIALPRØVEANSTALT. Det har i længere tid været følt som et savn, at man ikke i Norge har havt anledning til raskt og nøiagtig at faa udført undersøgelser over de i tekniken anvendte materialers mekaniske egenska- ber. I denne anledning sees veidirektør Krag i en skrivelse af 22de juni 1891 til departementet for de offentlige arbeider at have fremsendt en forestilling fra kontorchef Fenger-Krog af 22de mai s. a. om ønskeligheden af, at der her i landet søges oprettet en eller flere prøvestationer for cement og andre bygningsmaterialer, og at der som en fore- løbig foranstaltning gives en til bestyrelsen af en saadan anstalt skikket mand stipendium for i ud- landet at erhverve nærmere oplysninger om de der- værende anstalters tekniske og økonomiske ordning. Det kgl. departement for de offentlige arbeider sees endvidere i skrivelse af 15de oktober 1891 at have udbedt sig ingeniørkommissionens udtalelse om disse skrivelser, idet departementet samtidig anmodede cl’hrr. oberst, felttøimester Heiberg, direktør for marinens mekaniske værksted A. Niel- sen, kontorchef Fenger-Krog, direktør for Chr.a tekniske skole A. Sinding og direktør for Akers mekaniske værksted G. Swensen om at tiltræde ingeniørkommissionen ved denne sags behandling. Den saaledes forstærkede kommission har i skri- velse af 23de juni 1892 bl. a. udtalt følgende: «Saavel for armeen — ved hovedarsenalcts værksteder paa Akershus — som for marinen — ved det mekaniske værksted paa Carljohans- værn — har man som bekjenc.lt forlængst været nødsaget til for sit eget behov at indrette prøve- stationer af heromhandledc art, navnlig for jern og staal, kjættinger og tougværk, ligesom der i forbindelse med den tekniske skole i Christiania er oprettet et offentligt bureau for prøvning af sand og cement, ved hvilke forføininger der cr aabnet adgang til i en vis udstrækning ogsaa at tilfredsstille behovet i den private byggevirk- somhed. Ved hoved arsen a let s værksteder paa Akershus haves saaledes en strækprøve- maskine med tilhørende apparater: i 3 i i for strækning » — » stukning » bøining Siden 1881 af rektangulære » runde » runde » i m. lange prøvestykker. har arsenalværkstedet udenfor eget behov udført 56 prøver for herværende mekaniske værksteder, Norsk Veritas, statsbanerne, hoved- banen, statens og Christiania veivæsen m. fl. Ved marinens mekaniske værksted paa Carljoh ans værn haves to prøvemaski- ner, o: 1) En kjættingprøvemaskine, indkjøbt formentlig i begyndelsen af femtiaarene fra Fritzø jern- værk, hvor den havde været benyttet i nogle aar. Den er anbragt i en egen bygning, ca. 42 m. lang og 5,5 m. bred. Maskinen, hvis største prøvebelastning er 90 000 kg., er tung- vindt at benytte, da belastningen skaffes til- veie ved anvendelse af folkekraft i et haand- spil med stort udvekslingsforhold. Vægt- ballancen, der angiver belastningens størrelse, er mindre hensigtsmæssig konstrueret. — Af kjættinger prøvedes tidligere mange, for det meste nye, forfærdigede ved Catrineholms jernværk pr. Freclrikshald. I den senere tid forefalder prøvning af kjættinger sjeldnere, og det er væsentlig ældre kjættinger, som har været reparerede, der forlanges prøvede. Prøvning af tougværk, specielt hvalliner, fore- falder af og til; ligeledes af brobolte for statsbanerne. 2) En mindre hydraulisk maskine til undersøgelse af materialers styrke mod strækning. Den er