Jærnbeton i Teori og Praksis

man ved Træk eller Bøjning ser bort fra Betonens Trækspændinger, finder man derfor noget for store Deformationer, ogsaa efter at Betonen er revnet. Som Eksempel skal Bachs Forsøg med den i Fig. 131 viste Bjælke fremdrages. Bjælken hærdnede i Vand1). I Fig. 137 viser de fuldt op- trukne Kurver Be- tonens Forlængelse, som den maaltes paa Bjælkens Underside, idet Ordinaterne an- giver den teoretiske Jævnspænding, som man regner sig til (/? — 15), naar Betonen slet ingen Trækspæn- dinger kan optage. En Tværstreg paa den første Revne blev synlig, punkterede Kurve viser dettes hvilket og den Kurverne angiver det Tidspunkt, paa Samtidig maaltes Jærnets Forlængelse, totale Forlængelse2). Endelig er der tegnet en punkteret, ret Linie, som angiver, hvor meget Jærnet skulde have forlænget sig, hvis den strakte Beton slet ikke var medvirkende, og hvis i øvrigt Forudsætningerne for de i Praksis brugte Formler var rigtige. At Afvigelserne i Begyndelsen er saa store er en simpel Følge af, at Betonen optager største Delen af det Træk, som Formlerne til- deler Jærnet. Ved en Forlængelse af 0,2 mm/m er Kurven for Betonens totale Forlængelse parallel med den punkterede, rette Linie, hvilket vil sige, at Beton- spændingen paa dette Stadium ikke mere er i Stigen, men kun Jævnspændingen; paa den følgende Strækning begynder de usynlige Revner at danne sig, hvor- ved Kurven bliver meget flad, og først noget efter at den første Revne er hieven synlig, er Kraftens Overførelse fra Beton til Jærn saa vidt tilendebragt, at det nu i Hovedsagen er Jærnet, der bestemmer det yderligere Forløb af Kurven. At de maalte Forlængelser af Jærnet ogsaa efter Revnedannelsen er mindre end de teoretiske, skyldes det ovenfor nævnte Forhold, at Betonen mellem Revnerne aflaster Jærnet. Den teoretiske Jærnspænding er altsaa kun tilstede i Revnerne, Spændingens Middelværdi er lavere. En Jærnbetonbjælkes Nedbøjninger følger samme Lov. Nedbøjningskurven er som Regel ikke kontinuerlig, men sammensat af en stejlere og en fladere Del, mellem hvilke Overgangen er mer eller mindre jævn. Det er hoved- sagelig Revnerne, der er Skyld i denne Retningsforandring, men de bliver sjældent synlige, før man er inde paa den Hade Del. *) Mitt. ü. F., Heft 45—47, S. 90. Bjælken var 20 cm høj, 15 cm bred og støbt af Grusbeton 11:2. 2) forholdet mellem Jærnets og Undersidens Forlængelser svarede til Forholdene mellem Afstandene til den neutrale Akse.