Jærnbeton i Teori og Praksis

91 anden. Da Konstruktionerne udføres med konstant Sikkeihed oyeitoi Bi ud vil Sikkerheden mod Revner aftage med voksende </. Sættes <S* = 15dt, y = 4()()() at, (f = i o[o og n = 15, faas Pr = 0,43 PB. Har man 4 Gange Sikker- hed mod Brud ($/= 1000 at), bliver Sikkerheden mod Revnet. 0,43*4 1,72. Skal ogsaa Sikkerheden mod Revner være konstant, maa <jp bestemmes af (63) idet man i Stedet for Brudværdierne S, og Si, indfører de tilladelige Spændin- ger. Er den tilladelige Jævnspænding 1200 og den tilladelige Betonspænding 15 15 (altsaa Sikkerheden mod Revner kun 1) lindes: — 100- ^oø__15 15 = * °/° Meget over 1 °/0 bør y altsaa ikke være, hvis man vil have nogen Sikkerhed mod Revner, og man kommer derved til meget store 1 værsnit. For indendørs Konstruktioner i normal Atmosfære forlanges der ingen Sik- kerhed mod Revner, man gør ikke Betontværsnittet større end at det netop kan ruimne Jærnene, men for udendørs Konstruktioner foreski ives dei olie i Ud landet1) en Maksimalværdi for o"',. En saadan Forskrift sikrer imidlertid ikke mod Revner, thi disse vil i Tidens Løb danne sig som Følge af Svind og Temperaturvariationer, selv om de af Belastningen fremkaldte 11 ækspændingei er smaa2). De sekundære Spændinger bliver ganske vist ogsaa formindskede, naar Betontværsnittet forøges, men det er tvivlsomt, om del, dei opnaas, ei Umagen værd. Overhovedet er der næppe Grund til at tillægge de fine Revnei, dei hei ei Tale om, en saa stor Betydning, at man (orøger Betontværsnittet loi al und- gaa dem. Det vigtigste er, at der ikke kommer gabende Revner, og det sikiei man sig imod ved at bruge ikke en lav, men en høj Jærnpiocent. For at forøge Sikkerheden mod Revner har den norske Ingeniør Lund fore- slaaet al belaste Jærnene med ydre Trækkræfter under Indstøbningen og Hæld- ningen. Betonen vil da blive sammentrykket, naar de ydre Kræiler fjernes. Forsøg (§ ISO) har vist, al Fremgangsmaaden svarer til Hensigten, men den er vanskelig at gennemføre i Praksis, undtagen i særlige Tilfælde, som 1. Eks. ved Buebroer med Kørebanen hængende under Buen; Omstøbningen al Hænge- stængerne kan da opsættes til Konstruktionen er afskallet, og Jæinene hai faaet den til den hvilende Last svarende Spænding. Ogsaa Buers og Ram- mers Trækbaand kan undertiden lades uomstøbte, indtil Konstruktionen ei afskallet. e. Jærnbetons Trækelasticitet. 179. Saalænge Betonen ikke er revnet, vil el Jærnbetonprisme kunne regnes al forlænge sig som et uarmeret Prisme, med del af Formel (59) be- stemte tænkte Tværsnit. Efter Revnedannelsen vil Forlængelserne vokse hur- tigere, men de vil dog ikke være saa store, som en Beregning paa Grundlag af Jævnspændingen i de revnede Tværsnit giver. Den teoretiske .Jævnspænding er nemlig kun til Stede i selve Revnerne, i Betonen mellem disse virker der stadig Trækspændinger (Fig. 136), der aflaster Jærnet, saa det forlænger sig mindre. Betonens Virkning svarer paa det nærmeste til den Virkning, det vilde have, om man anbragte Fortykkelser paa Jærnet mellem Revnerne. Naar ,, , , ,, , „„ Hicrarpndp forlanser de schweiziske Statsbaner (1915), •) Ved Bøjning, hvor Forholdene er tiisvaren(k ™£roer 30 at . andre Broer og\ saa< a 1 rækspændingen ikke maa oversige ■ denne Beregning sættes n = 1 og danne Bygværker, der er stærkt udsatte foi Høg o. 1. veu ueuu s h I't „c . 1.1 Tvrrmiit Se otfsaa S 95, næstsidste Stykke. = Ecb, o: der regnes med et homogent 1 værsnit. oe b , 2) Ing. 1916, S. 237.