Jærnbeton i Teori og Praksis

90 sionen overhovedet ikke ophæves, og Revnerne altsaa forbliver ganske fine. Hvad enten Adhæsionen ophæves eller ej, vil den Længde (æ), som kræves til at faa Trækket i Jærnet ensformig fordelt over Tværsnittet, være des mindre, jo bedre .Jærnet er fordelt over Tværsnittet, og jo mindre o/ er. Stærk Arme- ring og spinkle Jærn giver derfor tætliggende, line Revner; svag Armering og svære Jærn giver færre og grovere Revner. Ser man bort fra Tværsnittenes Krumning, kan man beregne den Værdi af Z, der giver Revnen en vis Vidde f. Eks. Man har nemlig: fj = : l = øj : Ej, altsaa: l = Ej : 2000 ff] = 2100 000 : 2000 a' = 1050 : findes af (63) ved Indsættelse af 2800 at i Stedet for Sj og bliver 0,58. Det vil imidlertid i § 188 blive vist, at denne Værdi er noget for høj, fordi der ikke er taget Hensyn til Betonens Svindspændinger, og al Minimumsværdien for

4) P» Sj f Sj f / S, \ y / altsaa aftagende med voksende y. For el uarmeret eller svagt armeret Legeme falder Revnelast og Brudlast sammen, med voksende y fjerner de sig fra hin- Se mine Forsøg i Ingeniøren 1908, S. 135.