Jærnbeton i Teori og Praksis

90 sionen overhovedet ikke ophæves, og Revnerne altsaa forbliver ganske fine. Hvad enten Adhæsionen ophæves eller ej, vil den Længde (æ), som kræves til at faa Trækket i Jærnet ensformig fordelt over Tværsnittet, være des mindre, jo bedre .Jærnet er fordelt over Tværsnittet, og jo mindre o/ er. Stærk Arme- ring og spinkle Jærn giver derfor tætliggende, line Revner; svag Armering og svære Jærn giver færre og grovere Revner. Ser man bort fra Tværsnittenes Krumning, kan man beregne den Værdi af Z, der giver Revnen en vis Vidde f. Eks. Man har nemlig: fj = : l = øj : Ej, altsaa: l = Ej : 2000 ff] = 2100 000 : 2000 a' = 1050 : <rj. Hvis f. Eks. ßj = 1050 «t, findes: Z = 1 cm. Konsekvensen af det foregaaende er tilsyneladende, at man ved Brugen af Jærn, der ikke kan glide, f. Eks. Knudejærn, maa kunne udskyde Dannelsen af tydelige Revner til det Tidspunkt, paa hvilket Jærnet flyder, men i Virkeligheden viser den første Revne i en bøjet Bjælke sig paa samme Tidspunkt uden Hensyn til om Bjælken er armeret med Knudejærn eller med Rundjærnx). Denne tilsyneladende Uoverensstemmelse forsvinder, naar man betænker, at Adhæsionen kun behøver at ophæves paa en Længde af ca. 1 em, for at Revnen skal blive synlig; da Knudernes Længde som Regel er større end 1 % kan de selvfølgelig ikke hindre, at Betonen trækker sig løs paa denne Strækning; men Revnernes Vidde kan ikke blive større end den Forlængelse, Jærnet faar paa en Knudes Længde, og spinkelt Knudejærn vil derfor utvivlsomt være i høj Grad egnet til at udelukke Dannelsen af grovere Revner, saa længe det ikke flyder. d. Jærnbetons Trækstyrke. 177. Trækstyrken paavirkes af Svindspændingerne (§ 180), men del ser vi her bort fra. Naar <4, bestemt af Formel (60), har naaet Trækstyrken, Si, vil Betonen revne, og hele Trækkraften i det revnede Tværsnit overføres til Jærnet, som da muligvis trækkes over. I saa Fald bliver Brudbelastningen: P = S{, • (Fb + nf). (61) Kan Jærnet derimod optage Trækket, bliver Brudbelastningen: P=S‘-f. (62) Grænsetilfældet indtræder for: Sl.-(F,, + nf) = S‘-f eller; X= = (63) Fb Sj—nSb 100 Med Sj — 4000 at, S/, = 15 at og n = 15 findes: y — 0,4 %. Under de givne Forudsætninger vil man altsaa faa pludseligt Brud, naar Jærnprocenten er lavere end 0,4- Er noget større, vil Jærnet ikke brydes, men naar Betonen revner, vil det pludseligt flyde, saa der sker store Deforma- tioner, og Revnerne i Betonen bliver gabende. En saadan Tilstand er økono- misk at sidestille med et Brud og bør ikke indtræde uden Varsel (§ 1). Den kritiske Værdi af g> findes af (63) ved Indsættelse af 2800 at i Stedet for Sj og bliver 0,58. Det vil imidlertid i § 188 blive vist, at denne Værdi er noget for høj, fordi der ikke er taget Hensyn til Betonens Svindspændinger, og al Minimumsværdien for <p passende kan sættes til ca. 0,5 %. Et sejgt Brud •kan dog ogsaa tilvejebringes paa den Maade, at man ved særlige Forholdsregler under Støbningen ophæver Betonens Trækstyrke i eet eller flere Tværsnit. 178. Har man dimensioneret en Trækstang efter (62), vil den revne, naar Trækkel har naaet den ved (61) bestemte Værdi. Forholdet mellem de to Kræf- PR Sb Fb + nf S1,, IFb , \ Si /100 , \ ..... ter er: 0 =V-------rT ' /■ + " = c'' ~~ + ’ (<>4) P» Sj f Sj f / S, \ y / altsaa aftagende med voksende y. For el uarmeret eller svagt armeret Legeme falder Revnelast og Brudlast sammen, med voksende y fjerner de sig fra hin- Se mine Forsøg i Ingeniøren 1908, S. 135.