Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
89
kernes Over- og Underside konstaterede Bach, at Formforandringerne begyndte
at vokse stærkere, naar disse Pletter viste sig. Ved Opdagelsen af den første
Vandplet havde Bjælkernes Underside forlænget sig 0,06—0,10 mens Rev-
nerne først opdagedes ved en Forlængelse af 0,12 0,18 /m.
c. Spændingsforhold i et revnet Prisme.
175 . Fig 133 viser et Betonprisme med en Jærnstang indstøbt i Midten.
Naar Prismet strækkes, saaledes at Forlængelsen pr. Længdeenhed overall er
den samme (3: at Tværsnittene forbliver plane), vil der være samme Spænding
i alle Jærnets Tværsnit, og denne Spænding er afsat fra Jærnets Overside
opetter; paa samme Maade er Betonspændingen afsat fra Jærnets Under-
Fig. 135.
Fig. 133.
Fig. 134.
side nedefter. Betonspændingen er for Tydeligheds Skyld tegnet relativ stor.
Naar Betonen revner, ændres Spændingstilstanden til den i Fig. 134 viste, idet
Betonspændingen synker til Nul i Revnens Plan, medens Jærnspændingeii stigel
i tilsvarende Grad; betragtes en af Prismehalvdelene for sig, er den i Revnens
Plan kun paavirket af Trækket i Jærnet, og der maa følgelig opstaa Adhæsions-
spændinger mellem dette og Betonen; disse Spændinger er afsatte opefter lia
Jærnets Overside. I en Afstand x fra Revnen vil Trækspændingerne atter have
deres oprindelige Værdi, og Adhæsionsspændingen altsaa
Revne aflaster derfor Betonen paa Strækningen x til
hægge Sider, men i den øvrige Del af Prismet er Be-
tonspændingen oppe paa Brud værdien S',, og der vil
følgelig opstaa nye Revner med en indbyrdes Alstand
være Nul. Den første
af højst 2 x. . Fig. 136.
Forudsætter vi for Simpelheds Skyld, at Spændin-
gerne varierer efter rette Linier, vil Spændingsfoidelingen i et levnet, homogent
Betonprisme være som Fig. 136 viser, hvor Højden i Spændingstrekanterne er
en Ubetydelighed lavere end Betonens I rækstyrke.
Jo spinklere Jærnet er, des kortere er den Strækning, x, som det behøver,
for ved Adhæsion at afgive sin Kraft til Betonen. Revnernes Afstand vil der-
for aftage sammen med Jærndiameteren.
176 .' Saafremt Adhæsionen ikke ophæves, vil Revnens Vidde være Nul
inde ved Jærnet, og naar dette ligger nær Betonens Overflade, som det gør i
rationelle Konstruktioner, vil Revnen forblive meget fin. I slige Konstruktioner
vil en tydelig Revne formentlig kun forekomme, naar Adhæsionen ophæves
paa en Strækning l, hvorved Spændingstilstanden bliver den i Fig. 135 viste.
Revnens Vidde vil da være lig med Jærnets Forlængelse paa Strækningen l
og vil altsaa vokse med / og med Jærnspændingeii. Ved at bruge meget og
spinkelt Jærn kan man bringe Adhæsionsspændingen saa langt ned, at Adhæ-