Jærnbeton i Teori og Praksis

Forfatter: E. Suenson

År: 1918

Serie: 1ste del

Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel

Sted: København

Udgave: Anden udgave

Sider: 299

Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
89 kernes Over- og Underside konstaterede Bach, at Formforandringerne begyndte at vokse stærkere, naar disse Pletter viste sig. Ved Opdagelsen af den første Vandplet havde Bjælkernes Underside forlænget sig 0,06—0,10 mens Rev- nerne først opdagedes ved en Forlængelse af 0,12 0,18 /m. c. Spændingsforhold i et revnet Prisme. 175 . Fig 133 viser et Betonprisme med en Jærnstang indstøbt i Midten. Naar Prismet strækkes, saaledes at Forlængelsen pr. Længdeenhed overall er den samme (3: at Tværsnittene forbliver plane), vil der være samme Spænding i alle Jærnets Tværsnit, og denne Spænding er afsat fra Jærnets Overside opetter; paa samme Maade er Betonspændingen afsat fra Jærnets Under- Fig. 135. Fig. 133. Fig. 134. side nedefter. Betonspændingen er for Tydeligheds Skyld tegnet relativ stor. Naar Betonen revner, ændres Spændingstilstanden til den i Fig. 134 viste, idet Betonspændingen synker til Nul i Revnens Plan, medens Jærnspændingeii stigel i tilsvarende Grad; betragtes en af Prismehalvdelene for sig, er den i Revnens Plan kun paavirket af Trækket i Jærnet, og der maa følgelig opstaa Adhæsions- spændinger mellem dette og Betonen; disse Spændinger er afsatte opefter lia Jærnets Overside. I en Afstand x fra Revnen vil Trækspændingerne atter have deres oprindelige Værdi, og Adhæsionsspændingen altsaa Revne aflaster derfor Betonen paa Strækningen x til hægge Sider, men i den øvrige Del af Prismet er Be- tonspændingen oppe paa Brud værdien S',, og der vil følgelig opstaa nye Revner med en indbyrdes Alstand være Nul. Den første af højst 2 x. . Fig. 136. Forudsætter vi for Simpelheds Skyld, at Spændin- gerne varierer efter rette Linier, vil Spændingsfoidelingen i et levnet, homogent Betonprisme være som Fig. 136 viser, hvor Højden i Spændingstrekanterne er en Ubetydelighed lavere end Betonens I rækstyrke. Jo spinklere Jærnet er, des kortere er den Strækning, x, som det behøver, for ved Adhæsion at afgive sin Kraft til Betonen. Revnernes Afstand vil der- for aftage sammen med Jærndiameteren. 176 .' Saafremt Adhæsionen ikke ophæves, vil Revnens Vidde være Nul inde ved Jærnet, og naar dette ligger nær Betonens Overflade, som det gør i rationelle Konstruktioner, vil Revnen forblive meget fin. I slige Konstruktioner vil en tydelig Revne formentlig kun forekomme, naar Adhæsionen ophæves paa en Strækning l, hvorved Spændingstilstanden bliver den i Fig. 135 viste. Revnens Vidde vil da være lig med Jærnets Forlængelse paa Strækningen l og vil altsaa vokse med / og med Jærnspændingeii. Ved at bruge meget og spinkelt Jærn kan man bringe Adhæsionsspændingen saa langt ned, at Adhæ-