Jærnbeton i Teori og Praksis

88 Fig. 131. ud over de 0,2 mm/m, som er en øvre Grænse for uarmeret Betons Brudforlængelse, er man i Tyskland kun kommet op paa godt 0,4 mm/m, og dette er kun opnaaet ved en særlig effektiv Arme- ring, nemlig en 7 mm tyk Plade (Fig. 131), i hvilken der blev ud- fræset to Længderiller, saaledes at de tiloversblevne tre Strimler hang sammen ved Enderne. Dette Forsøg vil blive nærmere omtalt i § 179. Jærnet vil hæmme Betonens Rumfangsændringer under Hærdningen (Fig. 127), og naar de derved fremkaldte Spændinger medregnes, kan der efter de Forsøg, der nu foreligger, næppe være Tvivl om, at den Spænding, ved hvilken Be- tonen revner, er ens for armeret og uarmeret Beton (§ 181), og det vil vi for- udsætte i det følgende1). Revnen behøver imidlertid ikke at være synlig; der kan godt findes Tværsnit, i hvilke Trækspændingen er Nul, uden al de to Flader fjerner sig saa meget fra hinanden, at det kan ses paa Betonens Over- flade. Dette fremgaar af forskellige Bøjningsforsøg. Bach, der ved at hvidte Bjælkerne gjorde det lettere at opdage Revnerne, fandt, at Revnens Vidde mindst skulde være 1/2oomm f°r at blive synlig under Lupe. Hackstroh gjorde de for det blotte Øje usynlige Revner synlige ved at væde den belastede Bjælkes strakte Side (denne vendte opad) med en fortyndet, rød Anilinopløsning; efter at Opløsningen var trængt ind, aflastedes Bjælken, hvorved Anilinen pressedes ud af Revnerne, som derved blev synlige. Heinert forbedrede Metoden ved at anbringe Anilinen i Længde- striber, der stadig holdtes fugtige; naar Bjælken Iielastedes, viste de efterhaanden opstaaende Revner sig ved, at Anilinen flød sideværts ind i dem 2). 174. Naar vaadthærdnede Jærnbeton- bjælker belastes, opstaar der paa et givet Tidspunkt fugtige Pletter paa Bjælker- nes Underside, som først paavist af Tur- neaure3). Et Stykke Beton, der udsavedes ved en af disse Pletter, var uden Sam- menhæng. Pletterne er senere iagttagne af Feret og Bach, fra hvis Forsøg Fig. 132 stammer Naar de rigtige Revner viser sig, er det altid i disse Vandpletter, saa de skyldes utvivlsomt mikroskopiske Rev- ner, gennem hvilke Vandet træder ud indefra. Ved Længdemaalinger paa Bjæl- Fig. 132*). ') En Oversigt over de talrige Forsøg paa dette Omraade findes i -(iraf: "Einiges zur Biss- bildung des Eisenbetons (B. u. E. 1910, S. 175\ Se ogsaa Mitt. ü. F, Heft 45—47, S. 156. -2) I. M.'s Kongress in Kopenhagen 1909, IX 1 d, S. 6. 3) Engineering Neins 1904, Bd. 52, S. 214. 4) Mitt. ü. F., Heft 45—47, Textblatt 1.