Jærnbeton i Teori og Praksis

_______________________ _______ ______________________ ________________ 94 hærdning udvider sig langt stærkere end en grovkornet Beton1), kan komme endnu højere op, er der næppe Tvivl om, at de franske Tal er overdrevne. For de Betonsorter og Armeringsprocenter, der bruges i Praksis, er det til- falde godtgjort, at den Forlængelse, ved hvilken der fremkommer synlige Revner, ikke væsentlig overstiger 0,2mm/m, og at den som Regel ligger mellem 0,1 og 0.2mm/m2), altsaa samme Værdi som for uarmeret Beton. Ved Lufthærd- ning skulde man i Overensstemmelse med Ligning (66) vente Revnedannelse paa et tidligere Tidspunkt, og Revnerne er der formentlig ogsaa, men Jærnet hindrer dem i at aabne sig. Da Jærnet følges med Betonen, maa det i dennes Brudøjeblik ogsaa have forlænget sig 0,lå0,2mm pr. m, og Jævnspændingen maa derfor være: ______0,1 å 0,2 dj = 2 100 000 —iööö2- = 210 å 420 at 3). (67) Inden Betonen er revnet, er Jævnspændingerne altsaa smaa; det er først, naar Kraften fra den revnede Beton overføres til Jærnet, at dette udnyttes. |3. Svindspændingernes Fordeling over et Prisme. 182. sP ændingerne i Betonen vil være størst nærmest Jærnet og aftage udefter, men vi vil i det følgende forudsætte, at Spændingerne er ensformig fordelte, og at altsaa Tværsnittene for- bliver plane, hvilket tilnærmelsesvis kan realiseres, naar Jærnet fordeles jævnt over Tværsnittet4). Jærnspændingen maa have samme Værdi gennem hele Stangens Længde indtil et Stykke fra Prismets Endeflader; fra dette Punkt og ud til den frie Endeflade maa den aftage til Nul. Forudsætter vi for Simpelheds Skyld, at Spændingen aftager efter en ret Linie, bliver Spændingsfordelingen som vist paa Fig. 141, der efter Behag kan tæn- kes at være en Fremstilling af Jærnets Trykspænding eller Betonens Trækspænding, da Ligevægten fordrer, at Summen af Trykspændin- gerne skal være lig Summen af Trækspændingerne inden for et hvilket som helst Tværsnit. At Spændingen maa være konstant i Prismets midterste Del forstaas ved følgende Betragtning. Hvis Jærnets For- bindelse med Betonen tilvejebringes, i Stedet for ved Adhæsion, ved Hjælp af Dorne, som Fig. 142 viser, kan Spændingerne i to paa hinanden følgende Afsnit bestemmes. Kaldes Jærnarealet f, Betonarealet F, .Jær- nets Trykspænding ffj og Betonens Trækspænding ff' og «rf,, kræ- ver Ligevægten : /'.ffj- = F-a\ og = F-a^ hvoraf: øj = fff • og ff* = ■ £-(68) Er den uarmerede Betons Svind pr. Længdeenhed fs, vil Betonen mellem de to første Dorne for- korfe sig et Stykke, der svarer til dette Svind, men samtidig forlænge sig et Stykke, der svarer til Trækspændingen; den resulterende Forkortelse pr. Længdeenhed bliver da f-s-—, der maa C Ef b være lig Jærnstangens Forkortelse: ■ Man har altsaa: \ i' «' hvoraf: f, = — -j- -- og =-------+ -- EJ E\> EJ EJ E‘„ EJ E‘h __________________ 1) Considére eksperimenterede med smaa Prismer af Mørtel 1 : 3. 2) Disse Tal er fundne ved Bøjningsforsøg. Ved Trækforsøg fandt (Mitt. ü. F., Heft 72 — 74), altsaa samme Værdier ved hvilke Vandpletterne i de Bjælker viste sig (§ 174). 3) Dette bekræftes fuldstændig af Fach og Grafs Forsøg (I). 3. /'. E., Heft 10, S. 144, Heft 122—23, Sammenstilling 14). Det gælder for baade svag og stærk Plader og T-Bjælker (Heft 20, Sammenstilling 21). Det hele er sammenstillet i Heft 24. 4) Ved Bøjningsforsøg med vaadthærdnede Bjælker fandt Fach og Graf (1). 4. f. E. Heft 24, S. 5). at naar / (Fig. 140) var større end ca. 9 cm, var ff* ens for uarmerede og armerede Bjælker, naar den bestemtes af Formelen a1 =hvor .1/ er henholdsvis Brudmomentet og Bevnemomentet og W Modstandsmomentet (n = 15). Betonen i Hjørnet har altsaa været fri for Hærdningsspændinger. Naar l var mindre, fandtes større for de armerede Bjælker end for de uarmerede, og Forskellen voksede med aftagende l. Fach 0,06 — 0,10 »ini in vaadt hærdnede S. 126; Heft 12, ; Armering, for Fig. 140.