Jærnbeton i Teori og Praksis

95 ff, 0, æf o\ t ff2 ff2 / og følgelig----1- —— = ----1---, der kombineret med (68) giver:------1—— • — = ——|—— • EJ Eb EJ Eb Ej Eb 1 EJ Eb b hvoraf o' = oc Paa den midterste Del, hvor Jævnspændingen er konstant, paavirkes Dornene ikke til Forskydning, og hele den Kraft, hvormed Betonen trækker Jærnet med sig, maa følgelig overføres til dette gennem den yderste Dorn. Paa samme Maade vil der i et almindeligt Jærn- betonprisme kun optræde Adhæsionsspændinger ved Enderne. Hvis Svindspændingerne overstiger Betonens Trækstyrke, skulde der efter Teorien (se Fig. 141) i Prismets midterste Del danne sig uendelig mange Revner, men der vil i Virkeligheden altid være eet eller flere Tværsnit, der er svagere end de andre og revner først. I de revnede Tværsnit forsvinder baade Beton- og Jærnspændingerne, saa at det mellem to Revner liggende Stykke af Prismet forholder sig som et selvstændigt Prisme med den i Fig. 141 viste Spændingsfordeling. I et homogent Betonprisme med Svindrevner maa Betonspændingen altsaa fordele sig, som Fig. 136 i § 175 viser. Jævnspændingen vil fordele sig paa ganske tilsvarende Maade. y. Jærnprocentens Indflydelse paa Svindspændingerne. 183. Betonens Svind kan udgøre indtil 1/2mm pr. m, og hvis Armeringen ikke hæmmede det, o: hvis Jærnarealet var uendelig lille, vilde Jærnspændin- i gen blive: = Eyf, — 2100000—^ = 1050 at, medens Betonen forblev spæn- dingsløs. Med voksende Armering aftager Jærnets Trykspænding, samtidig at der opstaar Trækspændinger i Betonen, og da der skal være Ligevægt, det totale Tryk i Jærnet være lig det totale Træk i Betonen, altsaa: 9' med maa = e|ler tf f bs _ I __ ac~ Fh~ 100 ’ JS Forholdet mellem Spændingerne af- naar Jærnarealet er y °/0 af Betonarealet, hænger altsaa kun af Jærnprocenten. Har man ved Maaling bestemt den uarmerede Betons Svind pr. Længde- enhed, f-s, kan man paa Grundlag af Hooke’s Lov beregne Spændingerne. Eig. 143 forestiller et Betonprisme af Længde ab — 1. I uarmeret Tilstand vilde det svinde ind til Længden ac, men Jærnet modsætter sig Svindet, saa at den resulterende Længde bliver ad, hvorved Jærnet faar en Forkortelse e. og Betonen en Forlængelse /■'; de hertil svarende Spændinger er: •s — Ej • = Ej • (fs—4) og <rL = El • éi. (70) Jo større Jærnprocenten er, des mindre bliver db og des større altsaa cd, hvorved del kan hænde, al Betonen revner. Ligningerne (70) gælder kun, saa længe Betonen ikke er revnet, a‘bx kan aldrig overstige Betonens Træk- Brudforlængelse tBrUd, = Ej (fs b Urtid)- Fig 143. styrke og kaldes Betonens Maksimalværdi: ./S bs bliver Jævnspændingens Ei, ’ fb (f' 184. Indføres Værdierne fra (70) i (69), findes: —- - = — Ej'fJ 10 . 6 - < Endvidere haves (se Fig. 143): fb = f Ä — ej » altsaa------------ J bcj = —i— (72) J r- ■ <f> 1 + J .----- E‘b ioo b = j JL E[ 100 V ----, hvoraf: 100.