Jærnbeton i Teori og Praksis

Forfatter: E. Suenson

År: 1918

Serie: 1ste del

Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel

Sted: København

Udgave: Anden udgave

Sider: 299

Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
________ _____________________________________ _______________ _____ _____________ 96 Det armerede Prismes Svind er altsaa reduceret til ---------— Gange det uarmeredes. bor 1 + -7 — 7 E[ 100 (p __ 1 o og £« = 140 000 formindskes Svindet kun til 0,87 Gange det uarmerede Prismes1). é qp 185. Indsættes (72) i (70), faas: <£ = —--------------Ep og af (69): <>', = <£jöÖ’ (73) (74) —i-------1-1 e[ 100 Vi har ovenfor benyttet Hooke's Lov ved at sætte = E[ • , men da vi kun ønsker at an- vende Ligningerne (73) og (74) paa Brudtilstanden, kan vi ophæve den begaaede Fejl ved tor El at indføre Forholdet mellem Brudværdierne af æ* og Betonens Trækstyrke kan sættes 5', _ 15 at, og dens Brudforlængelse til 0,15 mm pr. m, hvoraf: Eb = 15 : 100 00 1 EJ = 2100000 = 21, der indført i (73) og (74) giver: pt - 100000 6 =-------- ___________ JS <p 21 ' i?0 °g 7>s js 100 _______ 21 <p +100 (75) (76) <p Løses den sidste Ligning med Hensyn til <f, faas: G. bs E.f —21ff‘ s ;,s ■ 1 ________________________________________________________________________ 21 100000 der ved Indførelse af giver en øvre Grænse for den Armeringsprocent, som Betonen kan taale uden at faa Svindrevner. En stærk Beton taaler altsaa en stærkere Armering end en svag Beton, og en lidet svindende Beton taaler en stærkere Armering end en meget svindende Beton. Stærkt armerede Genstande f. Eks. Ledningsmaster, bør derfor støbes af en Beton med stor Trækstyrke og ringe Svind. Er Armeringsprocenten givet, vil Faren for Revner vokse med Forholdet og Brugen af fint Sand, der samtidig forøger eg og formindsker S(), er derfor uheldig, mens der ikke kan siges noget almengyldigt om, hvorledes en forøget Alder eller en forøget Cementtilsætning vil virke paa Revnedannelsen, da disse Faktorer samtidig hæver hægge A æidiei. Er Trækstyrken 15 »t, findes følgende sammenhørende Værdier: = 0,7 0,6 <p = 1,30 1,59 0,15 mm/m, OO °/„ 0,2 14,3 186. Vil man bestemme Svindspændingerne i et ikke revnet Prisme, da bør man ikke bruge Værdien 100 000 at for E[, men gaa tilbage til Ligningerne (73) og (74) og indføre en større Værdi, f. Eks. 7i'f, = 140 000 at. For en Beton med fs = : 1000 og (p = 3/4 findes da = 945 nt og == 945 • 0,75 :100 = 7,08 at. Ved direkte Maaling paa Jævnet har Considére fundet Begyndelses- spændinger af indtil 1000 “t (B. u. E. 1905 S. 5). f 0,5 0,4 2,04 2,86 0,3 4,76 b. Revnedannelse som Følge af et ydre Træk, hvis Størrelse er uafhængig af Svindet. (p / _ 187. Indføres i Ligningerne (73) og (74): 7—= —» faas: 100 kb !) For 7 — 0,79 °/0 bliver Reduktionen 0,89, hvilket daarligt hvor Reduktionen efter en Hærdningstid af 4 Uger 3 Mdr. 1 Aar er 0,65 0,60 0,50 stemmer med Fig. 127 i § 167, 4 A ar 0,43. J ær nets Forkortelse er altsaa langt ringere, end Ligning (72) angiver, men denne gælder ogsaa kun for en jævnt fordelt Armering (o: plane Tværsnit), ikke for en koncentreret Armering som Forsøgets. For en saadan vil < aftage fra Jærnet udefter, hvilket vi kan tage Hensyn til ved i Ligning (69) at lade ff! betyde Middelspændingen; samtidig vil i Fig. 143 den lodrette Lime over d blive en Kurve som paa Fig 138, og bibeholdes Betegnelsen for Betonens Forlængelse umiddelbart ved Jærnet, maa Ligning (70) ændres til < = a • E[ • <, hvor er Middelspændingen og « en ægte Brøk hvis Størrelse afhænger af Spændingsfordelingen. Derefter kan vi operere med Ligningerne som ovenfor, og Forskellen i Ligning (72) bliver blot, at E^ skal erstattes med den mindre Værd. aE\ . Forsøget viser, at «E' aftager med voksende Alder, til Trods for at Eb vokser; Spæn- dingsfordelingen bliver altsaa mere og mere uensartet.