Jærnbeton i Teori og Praksis

_________________________________________________________________________ 97 ___________ ___________ —F> °s °i.=---------------—f- WW b ‘'b Hvis Prismet udsættes for en ydre Trækkraft af Størrelse P kg, vil denne give en Træk- p spænding: <? __------------ Dersom Summen af de to Trækspændinger overstiger Betonens Trækstyrke (SH vil Prismet P E.ef revne. Den kritiske Værdi af P findes derfor af Ligningen: --------—-------|-----LL----~S',, der F. + —<•/■ F, b 1 ut ' b l?t Eb Eb I E \ / S1 \ i (79) giver: P _ S' I F„ + . f - Ej(,f og P = s‘bF„ + fEj < - «. _ S‘„Fb + fE (£fi„d - «,)] og b / / J (oO) For at dette I ræk skal være større end det Træk (S^F^, for hvilket et uarmeret Prisme revner, maa fßrud > es, hvilket som Regel ikke vil være Tilfældet, da f-ßrud kun er ca. 0,15 mm/m- En Armering vil derfor som Regel befordre Revnedannelsen. 188. Naar Betonen revner, maa Jævnet optage hele Kraften, hvorved dets Spænding bliver Hvis denne Størrelse overskrider Flydegrænsen (2800at), vil der komme en gabende Revne; skal dette undgaas, maa Armeringsprocenten have en vis Størrelse, som vi vil søge at bestemme. 100 S' Løses Ligningen med Hensyn til qp, faas: ep —___________-______________ E. (82) 'b Denne Ligning adskiller sig kun fra (63) i § 177, ved at Leddet Ejfs er kommet til. For god Beton kan sættes S* = 10 å 20 «t og eg = 0,3 å 0,5mm/m; vi vil endvidere fastholde den tidligere anvendte Værdi E*b = 100 000, hvilket er ensbetydende med at forudsætte Brudfor- længelsen proportional med Trækstyrken, hvad den sandsynligvis er. Indsættes den mindste Værdi af S'ogden største Værdi af eg samt <rj = 2800a(faas: g-= 1000 : (2800 +1050 — 210) = 0,27%. (83) Indsættes de to andre Værdier, faas: ep = 2000 : (2800 + 630—440) = 0,67 °/0. (84) Indsættes Middeltallene S' ~ 15 og *s = 0,4, faas: </ = 1500 : (2800 + 840— 315) = 0,45%. (85) Vil man undgaa en gabende Revne, maa man altsaa armere des stærkere, jo større Betonens Trækstyrke er, jo mindre dens Svind er, og jo lavere Jærnets Flydegrænse ligger. Der er her ikke Tale om Betonens absolute Styrke, men kun om, hvorvidt den revner fint eller revner groft, naar den revner; er Armeringsprocenten givet, vil en stærk Beton kunne taale et større Træk end en svag Beton, men overvindes Trækstyrken, er Faren for en gabende Revne størst hos den stærke Beton paa Grund af den større Kraft, der overføres til Jærnet. Er Armeringsprocenten for lav i Forhold til Betonens Kvalitet, vil der altsaa fremkomme en gabende Revne ligesom i uarmeret Beton. Er der derimod saa meget Jærn, at det kan optage hele Trækket uden at flyde, vil der fremkomme et større Antal finere Revner, som for- klaret i § 175. e. Revnedannelse som Følge af et ydre Træk, hvis Størrelse vokser med Svindet. 189. Vi har hidtil betragtet P som en af Svindet uafhængig ydre Kraft, men meget ofte er P en elastisk Modstand, der fremkaldes af Svindet; naar f. Eks. en Gitterstangsvinder, vil Knude- punkterne ofte yde en elastisk Modstand, naar en Bjælke svinder, vil Søjlerne yde en elastisk Mod- stand, naar en Plade svinder, vil Bjælkerne yde en elastisk Modstand. Fig. 144 viser Længdesnit i et Betonprisme, der er indstøbt i to Mure, saaledes at Enderne er fuldstændig fastholdte og Længden l absolut ufor- anderlig. Under Prismets Forsøg paa at blive kortere, opstaar der Træk- spændinger, der til enhver Tid er uaa store, at de giver Prismet en Forlængelse, der netop opvejer Svindet. Naar Svindet og dermed Forlængelsen er naaet op til 0,15 mm/IU( vil Prismet revne, og Revnens Vidde vil være lig 0,15mm multipliceret med Prismets Længde i Meter. Senere vil de to Prismestyk- ker naturligvis svinde yderligere. Fig. 144.