Jærnbeton i Teori og Praksis
Forfatter: E. Suenson
År: 1918
Serie: 1ste del
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Udgave: Anden udgave
Sider: 299
Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fig. 145.
Er Prismet armeret med en Jærnstang, maa ogsaa dennes Længde
forblive uforandret, og det indses let, at den ikke nogle Steder kan være
trykket og andre Steder strakt; følgelig maa den forblive spændingsløs
under Svindet og uden Indflydelse paa Brudspændingen. Først efter at
Betonen er revnet, træder den i Funktion, idet de to Prismestykker ikke
kan trække sig bort fra hinanden, saa længe de adhærerer til Stangen
(Fig. 145). I det revnede Tværsnit faar Jærnstangen en Trækspænding, der
er noget mindre end Sb • Fb: f, da de ydre Dele af Prismet har kunnet
forkorte sig noget, og denne Trækspænding aftager hen imod Enderne og gaar jævnt over i en
Trykspænding, saaledes at Stangens Længde stadig forbliver konstant. Betonens Trækspænding
er Nul i Revnen, men vokser indefter, og i nogen Afstand fra Revnen vil den atter være oppe
paa Brudværdien, saa der ogsaa her maa komme en Revne, o. s. v. I Stedet for det uarmerede
Prismes ene, brede Revne faar vi altsaa her flere fine Revner, hvis samlede Vidde er ringere
end den enes, da der stadig er Trækspændinger i de mellem Revnerne liggende Betonstykker
(Fig. 136 i § 175).
190. Hvis Prismet ikke møder en absolut Modstand mod Svindet,
men f. Eks. er faststøbt til nogle Fjere (Fig. 146), kan Udtørringen drives
videre end før, inden Prismet revner, men ser vi bort fra Styrketilvæksten
i denne Periode, vil Brudspændingen ligesom før være 15 at, og Revnens
Vidde vil blive 0,15 mm/m plus det Stykke, som Fjerene trækker sig
Fig. 146.
tilbage.
Af Ligning (78) følger, at Betonens Svindspænding i et armeret Prisme kan findes ved at
betragte Prismet som uarmeret, men paavirket af et ydre Træk:
_ E^fFb
bsFb ~ E.
F. +—
Eb
EJ
el.
e\ 100
Naar nu Fjerene ogsaa modsætter sig Svindet med en Kraft Py, vil disse to Kræfter være
ganske sideordnede og tilsammen paavirke Betonen til Overrivning. Brudet vil ske, naar
(Pg _|_ P.j; Fb = Sb, uden Hensyn til om Prismet er uarmeret (P, = O) eller er afskaaret fra Omgivel-
serne (P = 0). Armeringsjærnet virker simpelthen til at forøge den ydre Modstand mod Svindet,
og er denne givet, vil et uarmeret Prisme kunne taale et større Svind end et armeret, førend det
revner. Mens P er uafhængig af Prismets Længde, vokser Py med denne. Betonens elastiske
P -1- P.
Forlængelse er nemlig ——- pr. Længdeenhed, mens Svindet er Fg, og da Py er proportio-
nal,
nal med Prismets totale Forkortelse, haves:
/ p , p , F f ____P
p = kil c — g+ •/'h hvoraf: P = b b » J (86)
y ' * FhEh / y FbEtb
D D / D D
+ -jy-
Fig. 147.
Hvis Betonen revner i et enkelt Tværsnit, vil Py kun formindskes i uvæsentlig Grad, og
Jærnspændingen i det revnede Tværsnit bliver da æj = Py : f. Heraf ses, at Jævn-
spændingen i det revnede Tværsnit vokser med Prismets Længde, og vil man und-
gaa, at Jærnet flyder, saa at Revnen gaber, maa Armeringsprocenten vokse med
Prismets Længde.
Hvis man f. Eks. i en svær Rammekonstruktion anbringer en spinkel Tværstang
(Fig. 147), vil denne paa Grund af sin Spinkelhed svinde stærkere end Rammen og trække
de to Sider til sig, og Rammens Modstand er proportional med Indbøjningen. Er
Stangens Tværsnit, Armeringsprocent og Svind givet, er alle Størrelser i Ligning (86)
konstante, undtagen Z. Betonspændingen i en saadan Stang paa et givet Tidspunkt,
f. Eks. 1 Maaned efter Støbningen, vil altsaa være des større, jo større l er, naar Rammens
Stivhed forudsættes uafhængig af Z.
t. Oversigt over Revnedannelsen i lufthærdnet Jærnbeton.
191. Et uarmeret Prismes Brudlast er PR = Sb ■ Fb; hvis det revner som Følge af Svind,
vil Revnens Vidde være lig Svindet.
Naar Prismet armeres, vil det revne for et Træk PR, der er mindre end PR, og PB— PR
vokser med Jærnarealet og med Svindet. Prismets videre Forhold afhænger af Jærnarealets
Størrelse f.
p
Er —4000 a( vil Jærnet springe, samtidig med at Betonen revner. I dette Tilfælde har
Armeringen kun gjort Skade, idet Brudlasten er formindsket fra PR til PR. Hvis vi i Ligning
(83) indsætter 4000 i Stedet for 2800, lindes </ = 0,207; en Armering under ca. 0,2 °/0 vil saaledes
under de givne Forudsætninger altid forringe Prismets Styrke.