Jærnbeton i Teori og Praksis

Forfatter: E. Suenson

År: 1918

Serie: 1ste del

Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel

Sted: København

Udgave: Anden udgave

Sider: 299

Jærnbetonens egenskaber. Konstruktionselementernes beregning. Udformning og fremstilling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 318 Forrige Næste
Fig. 145. Er Prismet armeret med en Jærnstang, maa ogsaa dennes Længde forblive uforandret, og det indses let, at den ikke nogle Steder kan være trykket og andre Steder strakt; følgelig maa den forblive spændingsløs under Svindet og uden Indflydelse paa Brudspændingen. Først efter at Betonen er revnet, træder den i Funktion, idet de to Prismestykker ikke kan trække sig bort fra hinanden, saa længe de adhærerer til Stangen (Fig. 145). I det revnede Tværsnit faar Jærnstangen en Trækspænding, der er noget mindre end Sb • Fb: f, da de ydre Dele af Prismet har kunnet forkorte sig noget, og denne Trækspænding aftager hen imod Enderne og gaar jævnt over i en Trykspænding, saaledes at Stangens Længde stadig forbliver konstant. Betonens Trækspænding er Nul i Revnen, men vokser indefter, og i nogen Afstand fra Revnen vil den atter være oppe paa Brudværdien, saa der ogsaa her maa komme en Revne, o. s. v. I Stedet for det uarmerede Prismes ene, brede Revne faar vi altsaa her flere fine Revner, hvis samlede Vidde er ringere end den enes, da der stadig er Trækspændinger i de mellem Revnerne liggende Betonstykker (Fig. 136 i § 175). 190. Hvis Prismet ikke møder en absolut Modstand mod Svindet, men f. Eks. er faststøbt til nogle Fjere (Fig. 146), kan Udtørringen drives videre end før, inden Prismet revner, men ser vi bort fra Styrketilvæksten i denne Periode, vil Brudspændingen ligesom før være 15 at, og Revnens Vidde vil blive 0,15 mm/m plus det Stykke, som Fjerene trækker sig Fig. 146. tilbage. Af Ligning (78) følger, at Betonens Svindspænding i et armeret Prisme kan findes ved at betragte Prismet som uarmeret, men paavirket af et ydre Træk: _ E^fFb bsFb ~ E. F. +— Eb EJ el. e\ 100 Naar nu Fjerene ogsaa modsætter sig Svindet med en Kraft Py, vil disse to Kræfter være ganske sideordnede og tilsammen paavirke Betonen til Overrivning. Brudet vil ske, naar (Pg _|_ P.j; Fb = Sb, uden Hensyn til om Prismet er uarmeret (P, = O) eller er afskaaret fra Omgivel- serne (P = 0). Armeringsjærnet virker simpelthen til at forøge den ydre Modstand mod Svindet, og er denne givet, vil et uarmeret Prisme kunne taale et større Svind end et armeret, førend det revner. Mens P er uafhængig af Prismets Længde, vokser Py med denne. Betonens elastiske P -1- P. Forlængelse er nemlig ——- pr. Længdeenhed, mens Svindet er Fg, og da Py er proportio- nal, nal med Prismets totale Forkortelse, haves: / p , p , F f ____P p = kil c — g+ •/'h hvoraf: P = b b » J (86) y ' * FhEh / y FbEtb D D / D D + -jy- Fig. 147. Hvis Betonen revner i et enkelt Tværsnit, vil Py kun formindskes i uvæsentlig Grad, og Jærnspændingen i det revnede Tværsnit bliver da æj = Py : f. Heraf ses, at Jævn- spændingen i det revnede Tværsnit vokser med Prismets Længde, og vil man und- gaa, at Jærnet flyder, saa at Revnen gaber, maa Armeringsprocenten vokse med Prismets Længde. Hvis man f. Eks. i en svær Rammekonstruktion anbringer en spinkel Tværstang (Fig. 147), vil denne paa Grund af sin Spinkelhed svinde stærkere end Rammen og trække de to Sider til sig, og Rammens Modstand er proportional med Indbøjningen. Er Stangens Tværsnit, Armeringsprocent og Svind givet, er alle Størrelser i Ligning (86) konstante, undtagen Z. Betonspændingen i en saadan Stang paa et givet Tidspunkt, f. Eks. 1 Maaned efter Støbningen, vil altsaa være des større, jo større l er, naar Rammens Stivhed forudsættes uafhængig af Z. t. Oversigt over Revnedannelsen i lufthærdnet Jærnbeton. 191. Et uarmeret Prismes Brudlast er PR = Sb ■ Fb; hvis det revner som Følge af Svind, vil Revnens Vidde være lig Svindet. Naar Prismet armeres, vil det revne for et Træk PR, der er mindre end PR, og PB— PR vokser med Jærnarealet og med Svindet. Prismets videre Forhold afhænger af Jærnarealets Størrelse f. p Er —4000 a( vil Jærnet springe, samtidig med at Betonen revner. I dette Tilfælde har Armeringen kun gjort Skade, idet Brudlasten er formindsket fra PR til PR. Hvis vi i Ligning (83) indsætter 4000 i Stedet for 2800, lindes </ = 0,207; en Armering under ca. 0,2 °/0 vil saaledes under de givne Forudsætninger altid forringe Prismets Styrke.