Jærnbeton i Teori og Praksis

99 pr Er 2800 at < — < 4000 at, vil Jærnet flyde, saa der fremkommer en gabende Revne ligesom i »armeret Beton. PR Er — < 2800 at, forandres Spændingstilstanden kun lige ved Revnen, i øvrigt er den ufor- andret, og hvis Betonen er homogen, vil der derfor samtidig danne sig Revner jævnt fordelt over hele Prismets Længde. For at opnaa dette maa man armere des stærkere, jo større Betonens Træk- styrke er, og jo mindre dens Svind er, og jo lavere Jærnets Flydegrænse ligger, men med <f> — 0,5 °/0 vil man som Regel være paa den sikre Side. Hvis Adhæsionen ikke ophæves, og hvis Jærnene ligger tæt og nær Prismets Overflade, vil de nævnte Revner være usynlige eller næsten usynlige. En tydelig Revne opstaar kun, naar Adhæsionen ophæves, eller naar Jærnene ligger dybt under Overfladen eller med stor Afstand, og modarbejdes derfor ved Brug af spinkelt Jærn og Special- jærn, der ikke kan glide. (87) 3. Dimensionering af strakte Bygningsdele, a. Almindelige Regler. 192. Ved Dimensionering af strakte Jærnbetonlegemer tør man ikke regne ined Betonens Trækstyrke, men indlægger saa meget Jærn, at dette alene er i Stand til at optage Kraften, altsaa: f=p=L-___________ ' Sj 1000 å 1200 At Betonen maa revne, førend Jærnet kan faa den tilladelige Spænding, bekymrer man sig som Regel ikke om, da Revnerne er saa fine, at de ikke bemærkes og ikke ophæver Rustbeskyttelsen (§ 12). Bestemmende for Beton- tværsnittets Størrelse bliver da blot Hensynet til, at Jærnet skal være beskyttet mod Ild og Rust. For at en eventuel Overbelastning ikke skal fremkalde et pludseligt Brud, maa det dog anbefales at holde yX>0,5°/o (§ 177). Hidtil har der ikke vist sig nogen Ulemper ved denne Diniensioneringsmaade1), og den er almindelig anerkendt for indendørs Konstruktioner. For udendørs Kon- struktioner søger man undertiden at hindre Revner ved at holde Betonens af Vand- bliver for maa over- 10 000 kg: Trækspænding passende lav (§ 178). Ogsaa ved Dimensionering beholdere og Baade2) tages der underliden Hensyn til, al ab ikke stor. Som Regel indskrænker man dog Fordringerne til, at ab ikke stige Brudværdien 12—15at. 193. Til Eksempel dimensioneres en Trækstang, der skal bære f = [ = 10 = 8,33 cm2~ 4 Rj. 17 mm. Hvis Betonen ikke maa revne, faas Sj 1 ävU af (60) i § 172, idet den tilladelige Trækspænding sættes til 15at: Fh - -P- - — n • f = 10 000 — 15 • 9,08 = 667 — 136 = 531 24 • 24 cm2. < 4 15 Der bruges et kvadratisk Tværsnit med 24cm Sidelinie og armeret med 4 Rj. 17 mm; er da større end 0,5. Eor at holde Jærnene paa Plads under Støb- ningen indlægges Søjlebaand som i trykkede Søjler. b. Hængesøjler. 194. I Hængesøjler kan der undertiden være Træk i Jærnet og Tryk i Betonen samtidig. Hvis saaledes Etageadskillelse 1 og 2 (Fig. 148) er ophængt i Bjælken B ved Hjælp af Hænge- ') Det samme gælder dens Anvendelse ved Bøjning. For Pladernes Vedkommende er dette ikke mærkeligt, thi naar Jærnprocenten er under 1, vil Betonarealet ofte være saa stort i Forhold til Jærnarealet, at Pladen kan bære sin Nyttelast uden at revne; T-Bjælkerne maa derimod som Regel forudsættes at revne ved fuld Belastning. ’) B. u. E. 1913, S. 17. 7*