Jærnbeton i Teori og Praksis

100 søjlerne I og II, hvis Jærn er gennemgaaende og forsynede med Ankerplader foroven og forneden, da vil det være forsigtigst at for- udsætte Søjlen revnet lige under B og Jærnene liggende løse inden i deres Rør; Søjlen I’s Beton maa følgelig kunne og II uden at knuses (Udbøjning er udelukket); er denne Last kræves Tværsnittet:Fb = P: sb, og desuden maa der indlægges Søjlebaand efter Reglerne for trykkede Søjler. Ligger Hængejær- nene yderligt, kan Baandene anbringes om disse, i modsat Fald bør der indlægges ekstra Hjøi'ne- jærn (Fig. 48, Side 33). Hvis man derimod regner, at 2’s Last over- føres til Jærnene ved Hjælp af Adhæsionen, kom- mer man til en ejendommelig Spændingsforde- bære Lasten fra 2 Fig. 149. til de Spændinger, Fig. 148. ling, med Træk i Jærnet og baade Træk og Tryk i Betonen, næsten svarende der opstaar i Jærnbeton ved Hærdning under Vand. Vi kan danne os en anskuelig Forestilling om Forholdene ved at tænke os de 4 Jærn erstattede af eet midt i Søjlen liggende Jærn forsynet med fremspringende Ringe (Fig. 149). Da der er Trækspændinger i Jærnstangen, vil den forlænge sig, og da den nærmest liggende Beton følger med, vil ogsaa denne faa 1 rækspændinger, mens Betonen nærmest Yderfladerne faar Tryk; Forholdene er som i en Prop, der trækkes op af en Flaskehals. Er der flere Jærn, vil der rundt om hvert være en strakt Betonkappe, mens Resten af Betontværsnittet har Trykspændinger, idet der dog naturligvis er en jævn Overgang mellem Træk- off Trykspændingerne. Regner man paa denne Maade, vil Trykspændingerne i Søjle I af- — ~ ____________ ’ " ‘ end før, da der i en Del af tage nedefter, men til Gengæld vil de lige under 2 være større Tværsnittet er Trækspændinger. Hvis man lader den Del af Jær- nene, der bærer 2, stoppe op under denne, vil det simpleste Kon- struktionsprincip være at tænke sig de gennemgaaende Jærn lig- gende løse i deres Betonrør, saa de direkte fører Vægten af 1 op til B. De andre Jærn føres saa langt ned i I, at de er sikkert forankrede, og denne Del af Søjlen forsynes rned Søjlebaand og dimensioneres i Overensstemmelse med det Tryk, som Jær- nene overfører. 195. Angaaende Brugen af Ankerplader og Øjestænger hen- vises til § 46 — 55. Hvis Hængesøjlen bærer en Bjælke af ringe Vægt, kan man anbringe to Bøjler om hvert af Bjælkens Jærn eller to fælles Bøjler, som Fig. 150 viser, og støde ved Hjælp af Considéres Kroge. Paa Stødlængden bør der være rigeligt med Søjlebaand, og Krogene hør have Nakkebøjler, i alt Fald, hvis Jærnene er sværere end ca. 14 mm Fig 150. (Fig. 26 og 48). Fig. 151. D. Bygningsdele paavirkede til Bøjning. 1. Enkelt armerede Plader. a. Pladernes Form og Armering. 196. Plader af Jærnbeton forekommer dels som simpelt understøttede, dels som indspændte eller kontinuerlige over Here Understøtninger. En Plade, der spænder fra Mur til Mur (Fig. 151), beregnes som simpelt understøttet og armeres kun i Undersiden, idet man lader alt Jærnet være gennemgaaende fra Leje til Leje. Den Lejedybde, man regner sig til paa Grundlag af det tilladelige Tryk paa Murværket, er som Regel saa lille, at det er nøjagtigt nok at regne Momenterne ud paa Grundlag af Lysvidden, men Pladen føres alligevel x/2 Sten (11 cm) ind i de bærende Mure. Ogsaa ved Pladens Ender føres den ofte ind i Murene for at tætte mod yand, Luft og Lyd. For Plader mellem Jærnbjælker Fjg 152 (Fig. 152) er Forholdene tilsvarende. Pladerne bør som Regel ikke gøres tyndere end 8cml). Hvis der i Loftet ') De tvske Bestemmelser (1915) § 16 paabyder dette.