Jærnbeton i Teori og Praksis

101 over cl Rum indgaar flere Plader, giver man deni gerne ens Tykkelse af Hen- syn til Udseendet. 197. Pladerne armeres med Rundjærn, hvis Diameter vælges saaledes, at Adhæsionsspændingen ikke bliver for stor (§ 375), og at der kommer 5—12 (bedst 8—9) Stkr. pr. Ib. m1). Mest brugt er 7, 8, 9, 10 og 12mmRj.; bruges sværere Jærn, bør de kroges i Enden, medens dette ikke er nødvendigt for de nævnte Dimensioner, med mindre man har overskredet den tilladelige Adhæsions- spænding. Man bør som Regel ikke bruge spinklere Jærn end 7 mm, da de har for ringe Modstandskraft overfor de Paavirkninger, de faar inden Indstøbningen, f. Eks. ved Færdsel hen over Armeringen. Man bør ikke bruge Jærn med omtrent ens Diameter f. Eks. 8 og 9mm i samme Konstruktion, da de let for- veksles. Det er uden økonomisk Betydning, om Jærnmængden i en Plade bliver lidt større end Beregningen giver, og der er derfor ingen Grund til at skifte Jærndiameter fra Plade til Plade for derved at opnaa en bedre Tilpas- ning, man bør tværtimod holde sig til en enkelt Jærndimension, saalænge man ikke derved kommer til for tæt eller for spredt liggende Jærn. Har man mange forskellige Plader i samme Bygværk, er det praktisk paa Forhaand at fastslaa, hvilke Jærndimensioner man vil gøre Brug af, f. Eks. Rækken 5, 7 10, 14 og 20 mm, der har den Fordel, at hvert Jærn har et dobbelt saa stort Areal, som det nærmest foregaaende. Angaaende det dækkende Betonlags Tykkelse henvises til § 13 og 652). Vinkelret paa Bærejærnene og indenfor disse lægges Fordelingsjærn, der fastbindes i hvert eller hvertandet Krydsningspunkt (Fig. 153), saaledes at Bære- jærnene ikke kan forskyde sig under Betonneringen. Desuden hæmmer de Fremkomsten af grove Svindrevner vinkelret paa dem og virker med til at fordele en Enkeltkraft over flere Bærejærn. I Etageadskillelser, paa hvilke der ikke virker store Enkeltkræfter (§ 296), er det meget almindeligt at indlægge 4 Rj. 7 mm pr. m som Fordelingsjærn3). Brugen af Fordelingsjærn ses paa Fig. 453. 198. Er Pladerne indspændte eller kontinuerlige, som naar Fig. 153. de støbes sammenhængende ovenpaa Jærnbjælker (Fig. 154), eller i eet med Jærnbetonbjælker (Fig. 155), vil der opstaa Trækspændinger i Pladernes Overside over Mellemunder- støtningerne, og. der maa da indlægges Jærn over disse (Fig. 154). Dette Jærn savner imidlertid ganske Støtte, og del er derfor bedre at bøje en større eller mindre Del af de nedre Jærn op i Oversiden (Fig. 155). Paa Undersiden af det ophøjede .Jærn fast- bindes Fordelingsjærn, der tages fra det nedre Jærnnæt, saaledes at det samlede Antal Forde- Fig. 155. * ) Efter de tyske Bestemmelser (1915) maa Jærnafstanden ikke overstige 15cm} hvor Momen- tet er størst. * ) De tyske Bestemmelser (1915, §9) forlanger 1 cm Mørtel under .Jærn i Plader og indendørs 1,5 cm, udendørs 2 cm Mørtel under Bøjler i Bjælker. Byggepolitiet i Philadelphia forlanger det dækkende Lag væsentlig tykkere (B. u. E. 1908, S. 18). 3) I et Længdesnit gennem et Fordelingsjærn virker dette svækkende ved at formindske Be- tonens Trækareal, og en Plade med Fordelingsjærn revner derfor ved en mindre Last end en Plade uden (Ing. 1916, S. 538).