Jærnbeton i Teori og Praksis

lingsjærn kommer til at svare til det opgivne. Er der Dragere tværs paa Bjælke- retningen, bør Halvdelen af Fordelingsjærnene bøjes op ved disse i en lignende Afstand som Bærejærnene. Er Faglængden ringe, bruges gennemgaaende Jærn af indtil 10 m Længde (Fig. 155 tilvenstre); er Faglængden stor, støder man gærne Jærnene over Bjælken, i alt Fald de ophøjede Jærn (Fig. 155 tilhøjre), hvorved Jærnarealet til Optagelse af det negative Moment forøges. Hyppigst bøjer man hverandet Jærn op og lægger Opbøjningspunkterne som Fig. 155 viser uden Hensyn til den bevægelige Lasts Størrelse (§284). Sjældnere bestemmer man Moment- kurven efter Reglerne for kontinuerlige Bjælker og indretter Opbøjningerne derefter. Af Hensyn til det negative Moment over Bjælkerne og for at styrke Over- gangen mellem Bjælke og Plade anbringes undertiden Konsoller (Fig. 156), ofte med en Hældning 1:1, men som helst maa hol- des fladere, 1 : 3 eller derover. For Udseen- des Skyld bruges ogsaa Formen Fig. 157. maa man hindre Jærnet i at Fig. 157. 156. I vinkelformede Plader (Fig- 158 a) ud ved i hvert Jærns Knækpunkt at en Bøjle med et saa stort Tværsnits- det kan optage Resultanten af de to Fig. 158. Fig. 199. rette sig anbringe areal, at Trækkræfter i Jærnet. Da disse isolerede Bøjler ikke er til at holde Styr paa, maa det anbe- fales at erstatte dem med et zig-zag-formet Rundjærn (Fig. 158 b), der bindes stramt med mindst 2mm tyk Traad til hvert enkelt Jærn. Dette Zig-zag-Jærn vil ogsaa modvirke en Afsprængning af den trykkede Beton i Knækpunktet, hvorom nærmere i § 328. 200. Undertiden armeres Plader med Pladegitter (Strækmetal) (Byggematerialer § 262), hvorved man sparer Udgifterne til Fordelingsjærn og Nættets Binding og faar en udmærket Koi- bindelse mellem Betonen og Jærnet. Det egner sig navnlig til Arbejder, hvor (ler anvendes uøvede Folk, medens dets høje Pris har forhindret en mere almen Benyttelse af det nci’ i ban- det. Der er desuden den Ulempe ved det, at det ofte er vindskævt, saa man ikke kan faa de til at ligge nøjagtig, hvor det skal. Det maa altid indlægges saadan, at I rækket virkei vinkere paa Maskebredden; denne tages gerne lig 75“™. Tabeller over Bæreevnen af Plader armerede med Pladegitter findes i A/S Sophus Berendsens Profilalbum. b. Spændingsbestemmelse uden Hensyntagen til Betonens Trækspændinger. 201. Vi betragter en Pladestrimmel af Bredde b cm (Fig. 159), armeret i Træksiden med et Jærnareal f cm2 og paavirket i det undersøgte Tværsnit al et bøjende Moment Mkgcm. Afstanden fra Jærnarealets Tyngdepunkt til den trykkede Kant — Nyttehøjden — er h cm. Ved Bestemmelsen af Spændingerne gaar vi ud fra følgende Forudsætninger: 1. Betonens Trækstyrke er lig Nul. 2. Tværsnittene forbliver plane ved Bøjningen1). 3. Der er Proportionalitet mellem Spændinger og Form forandringer. 4. Trækspændingernes Sum er lig Trykspændingernes Sum. 5. Spændingernes Moment er lig de ydre Kræfters Moment, 'i______________ i) Denne Forudsætning synes at være nogenlunde rigtig, saalænge Jærnspændingcn er lavere end Flydegrænsen. De Afvigelser, man har maalt, følger ingen bestemt Lov. Se Mörsch: Der Eisenbetonbau 1912. S. 177.