Jærnbeton i Teori og Praksis

103 De to sidste Forudsætninger er selvfølgelig absolut rigtige, naar Tværsnittet er paavirket til ren Bøjning uden Normalkraft; de tre første er derimod mer eller mindre forkerte, men benyttes for Sikkerheds Skyld (1) og for at simplificere Formlerne (1—3). Kaldes Betonens Sam- mentrykning og Jærnets Forlængelse pr. Længde- enhed henholdsvis eb og ej, samt den neutrale Akses Afstand fra Pladens Trykside x, da giver Forudsætningerne 2 og 3 (Fig. 159): = 5-2— (89) Sj h — x ii &b (*b ^b altsaa: —---------— n-—> (90) «7 Eb dj dj hvor Forholdet mellem Jærnets og Betonens Elasticitetskoefficienter er sat lign. Den første Belingelsesligning bliver da: æ db „ h—x , -----= n eller cr, = 77-07, > 91 h — x dj----------------------------------------------X der viser, at Jærnspændingen er n Gange saa stor, som Spændingen i den om- givende Beton'vilde have været i det Tilfælde, at den ikke var revnet. De under 4 og 5 opførte Forudsætninger giver: C = T eller x/3 db-x- b = f-dj og M = f-dj-m=fdj-\h — • (92) (93) \ J Af Ligningerne (91)--(93) findes x, db og dj. 202. Af (92) faas: — — f -, der indsat i (91) giver: dj bx x 2nf 2nf , nf r---= n •. eller x2 H—^--x-----= x=-- h — x bx b b b Il-2“)- (94) Ved Division med h og Indførelse af Jærnprocenten: ..... Dette er Udtrykket for den neutrale Akses Beliggenhed, der ses at være uaf- hængig af Belastningens Størrelse og bestemt alene af 1 værsnittets Dimensioner og Armering. Saalænge ny er konstant, er altsaa ogsaa x : h konstant. Hvis x er lig 1/3 h for eet Tværsnit, er det ogsaa lig 1/8 h for et Tværsnit med dob- belt saa stort Areal og dobbelt saa meget Jærn. Naar n er givel, afhænger x: h altsaa kun af Jærnprocenten, vokser og aftager med denne. Vil man orientere sig med Hensyn til den neutrale Akses Bevægelser, naar Jærnind- læget i et givet Tværsnit varieres, skal man blot huske, at Jærnet tiltiækker den neutrale Akse; det gælder ikke alene for enkelt armerede Plader, men alment. Hvorledes ß varierer med n og y er vist paa Fig. 165 i §219, hvoi man di- rekte kan maale Værdien i Stedet for at beregne den af(97). Nøjagtigeie faas den af Tabellen i §212, der gælder for n = 151). *) En grafisk Tabel til Spændingsbestemmelse og Dimensionering udarbejdet af R. Kromann findes i Ing. 1911, S. 455.